ErikBøghFraMineUngeDage

150 og ligesom jeg var fuldt udvokset i legemlig Henseende, kunde jeg i flere Retninger sige, at jeg ogsaa var det i aandelig, men samtidig med, at jeg paa enkelte Punkter var forud for min Alder, havde jeg ikke faaet Tid og Lejlighed til at træde mine Børnesko, og da jeg saa at sige havde mine Drengeaar tilgode, var det ikke saa underligt, at Drengeagtigheden, der var blevet siddende i Kroppen paa mig, slog ud nu, da jeg var kommet paa fri Fod, og gjorde sig gældende ved en ubændig Lyst til at gøre Drengestreger. Disse var dog i Almindelighed af en temmelig uskyldig Art og gik i Reglen ud paa at drille og fiksere de Kammerater, der var udnævnte til „Opsynsmænd“, og som saa- danne skulde holde Bog over alle vore Regle­ mentsovertrædelser: f. Eks. den Uorden: at have ladet sine Morgensko blive staaende under Sengen, i Stedet for efter Afbenyttelsen at gemme dem i Kommodeskuffen — eller ikke at være i Seng om Aftenen paa befalet Klokke­ slet og opstaaet, naar Klokken slog 6 — eller at blive truffet med tændt Tobakspibe paa Gangene. Den sidste Forseelse var især hyppig, og