ErikBøghFraMineUngeDage

154 mod vort Kassernereglement, og bidrog alt hvad der stod i deres Magt til at udvikle mine revolutionære Tendenser. Det blev snart en afgjort Sag, at naar Opsynsmændene havde ført Klage over yngste Klasse, saa var det mig, der — enten jeg havde været med om Spilopperne eller ikke — skulde forsvare cfe Anklagede, rejse Kontraklage mod Anklagerne, og være den, til hvem den fælles „Røffel“ blev adresseret. At jeg paa Grund af Forbudet efter fattig Raad og Lejlighed lærte mig til at ryge Cigarer og derved i Løbet af den lange følgende Aar- række paadrog mig en Udgift af adskillige Tusind Kroner, der kunde have været anvendt bedre — behøver jeg vel ikke at fortælle. Jeg havde det for Resten ganske mageligt og behageligt i det første Aar. Til min store Overraskelse viste det sig, at det Meste af det, vi skulde lære, kunde jeg forud, og at det der manglede, ikke var mere, end jeg havde Nemme til at opfatte og Hukommelse til at bevare, naar jeg havde hørt det en Gang fra Kathedret, og mens jeg saa’ flere af mine Klassekammerater med den mest fortvivlede Flid tidlig og silde anvende ethvert Minut af deres Fritid paa at