ErikBøghFraMineUngeDage

160 tysta som Egyptens prester“ og høre paa de mumlende Kammerater, tilbragte vi saa vidt muligt vor Fritid i det Frie, og det var kun, naar Vejr og Føre holdt os inden Døre, at vi lod os stuve sammen med de Andre, og da trøstede vi os sædvanlig med en eller anden underholdende Bog, som vi havde faaet til Laans. Aaret gik hurtigt, og Opflyttelses-Eksamen kom. Jeg overstod den meget heldigt og fik særdeles gode Karakterer i alle Fag. Jeg tror endogsaa, at jeg efter dem vilde være blevet Nummer Et eller maaske Nr. To i Klassen næste Aar, og paa Grund deraf betragtede jeg det som givet, at jeg denne Gang maatte faa Friplads, og mine Kammerater var af samme Mening, men vor Sandsynlighedsberegning slog ilde til. Da Forstanderens Indstilling kom til­ bage, bekræftet af Kancelliet, og Resultatet blev os forkyndt, viste det sig, at to — eller om jeg husker ret tre — af mine Kammerater, der havde gjort en mindre god Eksamen, havde faaet Friplads, men jeg ikke. Det var for mig det Samme som en Til­ kendegivelse af, at jeg maatte forlade Seminariet. Jeg havde to Aar tilbage, og hverken Haab