ErikBøghFraMineUngeDage

167 kun har det ene Aar tilbage“ — svarede jeg bestemt. „De har vist ikke tænkt tilstrækkeligt over den Sag“ — indvendte Forstanderen i sin god­ modigste Tone. „Husk, at Mellemklassen har det dobbelte Pensum i alle Fag og skal eksa­ mineres i fire—fem Fag, som er aldeles nye for yngste Klasse. Om en halv Snes Dage skal dens Eksamen begynde, og De antager altsaa, at De i den korte Tid skal kunne lære det Samme, som de Andre har været et helt Aar om at lære.“ Jeg svarede, at jeg haabede det, og da det efter Forstanderens egen Erklæring havde været en af Aarsagerne til min Forbigaaelse ved Uddelingen af Fripladser, at man ikke havde set noget til min Flid, saa kunde jeg ikke tro, at han vilde negte mig Lejlighed til at vise, at den stod i Forhold til de Opgaver, der blev stillet, selv om disse var saa strænge som den forestaaende. Hvad enten det nu var hans Velvilje, der som sædvanligt sejrede over hans Betænkelig­ heder mod at afvige fra „den bestaaende Tingenes Orden“ — hvilket jeg er mest tilbøjelig til at tro — eller det var hans Overbevisning om,