ErikBøghFraMineUngeDage

169 hvis jeg havde vist mig glad og taknemlig over dette Resultat; men da jeg havde sat mig i Hovedet, at jeg var forurettet, fordi der ikke var taget Hensyn til min første Eksamens Udfald, saa syntes Uretten mig endnu større, da den andens havde vist, at jeg med saa kort Frist kunde tage Luven fra Flertallet i den Klasse, der havde et helt Aars Forspring for mig, og særlig fandt jeg det chikanøst, at man ved at medregne Orgelspillet, som jeg naturlig­ vis ikke kunde lære i de faa Dage, havde be­ røvet mig den Plads, der ellers vilde have til­ kommet mig. Jeg var jo, som sagt, endnu ikke kommet ud over den Alder, hvori man tillægger alle formentlige Forurettelser en urimelig Betydning, og det er derfor let forklarligt om ikke for­ svarligt, at jeg nu, da Frygten for at forspilde den ventede Friplads ikke mere holdt mig til­ bage, gav min Lystighed og min Oppositions­ lyst endnu friere Tøjler end tidligere. Nu var jeg kommet i samme Klasse som de to Stu­ denter, og blevet Sidemand med den stridigste af dem, og deres Paavirkning bidrog ikke saa lidt til at trække mig helt over i Oppositionen. Den ene af dem — den, som jeg nærmest