ErikBøghFraMineUngeDage

172 kom bag paa os. Og naar en af os var blevet no­ teret, fordi han havde tændt sin Tobakspibe ude i Skoven, saa gik de to Andre Opsynsmanden imøde med dampende Cigar i Munden — og saa kom vi som sædvanlig alle Tre i den sorte Bog. Dog lad mig ikke spilde mere Papir paa at optegne flere deslige Bedrifter, som Enhver kender Mage til fra sin Skoletid. Jeg vil nøjes med at fortælle en eneste, dels fordi den syntes mig at være den bedst lykkede, og dels fordi jeg ikke selv spillede nogen Rolle deri. En Søndag Formiddag sent paa Efteraaret fik vi Nys om, at en af Opsynsmændene havde opdaget og noteret en syndig Kammerat, der gik og smugrøg i den nærliggende Skov. Da denne arme Synder allerede forud havde paa- draget sig et Par Advarsler, var vi temmelig enige om, at denne Tilføjelse paa hans Synde­ register vilde faa farlige Følger, og der var i den Anledning Tale om, at Klassekammeraterne skulde anstille et Masse-Røgoffer og lade sig no­ tere i n p leno , men denne Demonstration blev dog forkastet, efter at dens Utjenlighed var paavist af en besindig Elev, der aldrig havde gjort sig skyldig i nogen som helst Reglementovertræ­ delse. Et Par Timer senere slog Timen til