ErikBøghFraMineUngeDage

173 vort Middagsmaaltid og alle styrtede ind i Spisestuen. Almindelig Forbavselse: det store Værelse var fyldt med en saa tæt Tobaksrøg, at man næppe kunde se hinanden i tre Skridts Afstand. Det synes at være sket ved et Mi­ rakel, ti Døren havde været lukket i den sidste Halvtime, mens Bordene blev dækkede, og Vin­ duerne var spærrede med tykke Jernstænger. En af Opsynsmændene løb øjeblikkelig op til Forstan­ deren for at rapportere det uforklarlige meteoro­ logiske Fænomen, men hvad han ikke havde været forbavset før, det blev han nu. Skønt Døre og Vinduer var lukkede op, kunde man tydelig lugte, at Studerekammeret nylig havde været fyldt af den samme Røg som Spisestuen. For­ standeren gik utaalmodig op og ned ad Gulvet, og da Rapporten var afleveret, og Opsyns­ manden erklærede, at det var ubegribeligt, hvor­ ledes Nogen havde kunnet komme ind i Spise­ stuen, blev han afbrudt af Forstanderen med det Spørgsmaal: „Hvad skal jeg da sige? — Jeg gaar bort for en Time siden, lukker Døren af og stikker Nøglen i Lommen — da jeg kommer tilbage, er Døren laaset, som da jeg gik, men da jeg aabner den, er hele Stuen saa fyldt med Tobaksrøg, at her mindst maa have