ErikBøghFraMineUngeDage

Spisestuedøren, drysset et Fjerdingspund Røg­ tobak paa Gløderne i Kakkelovnen, drejet Spjæl­ det for og aabnet Døren til Tromlen. „Men hvordan kom Du ind i det aflukkede Studer- kammer?“ — spurgte jeg forundret. „Jeg kom slet ikke derind“ — svarede han. „Da jeg havde set vor Professor begive sig ud paa sin Middagstur, gik jeg op paa Gangen, stak Pibe­ spidsen ind gennem Nøglehullet og blæste gen­ nem Hovedet Værelset fuldt af Røg.“ Saaledes var Miraklet gaaet ganske na­ turligt til. I det sidste Aar af min Læretid indtraf Seminariets Halvhundredaars-Jubilæum. Det var en meget smuk Fest, som varede i to Dage. Den alvorlige Del optog den første, og fik sin Stemning ved Besøget af en Mængde gamle Lærere, blandt hvilke der var et Par Stykker af det første Kuld Seminarister, der nu var komne over de „Syv Gange ti“ og ved deres Affældighed gjorde et elegisk Indtryk paa øs Unge. Den anden Dag var det os, der paa ungdommelig Vis fejrede Højtiden med Bal og Sange. En af de sidstnævnte var det første af mine Rimerier, der kom paa Tryk. Det var en Vise, som næppe havde andre Fortrin, end