ErikBøghFraMineUngeDage

181 for en „meget god“ Opførsel, som da var den sædvanlige Karakter. Vi kunde paavise, at Personer, der havde gjort sig skyldige i aldeles uanstændige Excesser, desuagtet havde faaet Vidnesbyrd om „en god Opførsel“, og da den aldrig tidligere brugte Karakter „ret god“ ikke engang havde saa god Klang, udbad vi os en skriftlig Forklaring over dens Valør. Det fik vi i Form af den Erkendelse, at vi „ikke havde gjort os skyldige i nogen Over­ trædelse af de borgerlige Love og den alminde­ lige Moral, men kun vist Tilbøjelighed til og Færdighed i at omgaa den bestaaende Tingenes Orden“ — og dermed slog vi os til Ro.