ErikBøghFraMineUngeDage

11 spurgt til Raads og havde straks Svaret paa rede Haand. „Tag 1 og 5 og 6 ! “ — raadede jeg uden Betænkning. Den Omstændighed, at alle de valgte Tal var etciffrede indeholdt ganske vist et Indicium for, at jeg ikke kunde tælle til 10, men derfor kunde jo mit Raad være lige godt. Det fandt Bedstefader dog ikke. Han raisonnerede som saa: da der aldrig i hans Tid mellem de fem udtrukne Nummere havde været tre enkelte Ziffre, saa var det heller ikke rimeligt, at der vilde udkomme tre saadanne i næste Trækning, og derfor tog han kun 1 og 5 og tilføjede et tredie Tal efter egen Smag. Det skulde den gode Gamle nu ikke have. gjort, ti Ingenting er jo mere urimeligt end at vente Rimelighed af et Lotterispil. Næste T rækning bragte Beviset derpaa. Alle de tre Nummere, som jeg havde nævnt, kom nd, og derimod ingen af de andre. Havde Bedstefader ikke før haft store Tanker om sin Kæledægge, saa fik han det nu. I de første otte Dage fortalte han Enhver, han kom til at tale med, dette mærkelige Ex- empel paa, „hvor klogt et Barn kan være, og