ErikBøghFraMineUngeDage

183 „Sig ikke det!“ vedblev han venlig. — „Det kunde jo dog være, at en Mand, der havde Raad til at hjælpe Dem ogsaa fik Lyst dertil. Sæt nu, at det var Tilfældet! — Hvis han gjorde Dem et saadant Tilbud — vilde De saa have Mod til at tage imod det?“ Jeg stod som himmelfalden. Kunde jeg- tænke mig, at en Ubekendt virkelig havde i Sinde at koste saa mange Penge paa mig? Eller turde jeg mistænke den velvillige Mand for at forelægge mig et saadant Spørgsmaal, naar der ikke laa nogen alvorlig Mening bag ved det? Han syntes at forstaa min Studsen, ti han besvarede den med de beroligende Ord: „Sagen er slet ikke saa vanskelig, som De tror. Det kommer kun an paa at hjælpe Dem til Eksamen artium, som De vel ikke behøver lang Tid til at tage. Har De først den, er der saa mange Understøttelser for ubemidlede Stu­ denter, at De ikke vil behøve store Tilskud. Men Spørgsmaalet er: om De vil slaa Dem til Ro med Deres Skolelærereksamen, eller om De har Mod og Lyst til at anstrænge Dem endnu nogle Aar for at faa Adgang til mere over­ ordnede Stillinger. “ Der stod jeg paa Skillevejen!