ErikBøghFraMineUngeDage

184 Paa den ene Side aabnede der sig uover­ skuelige Udsigter, som næsten bragte mig til at svimle, men paa den anden stod min for­ knyttende Mangel paa Selvtillid, der altid har holdt mig tilbage, naar ikke Nød eller Chikane har tvunget mig frem. Jeg havde aldrig givet mig af med at ønske eller kendt til ærgerrige Drømmerier. At blive Skolelærer havde været det højeste Maal, hvorefter jeg havde tragtet, og dertil havde jeg set, at mine Evner forslog. Men sæt, at jeg ligesom mine to Kammerater kom tilkort, naar jeg vovede mig ind paa den akademiske Bane! — Og hvilket Tryk vilde det ikke være, at skylde en Fremmed saa meget! Hvilken Skam vilde det ikke være, hvis Resultatet af hans Opofrelser ikke svarede til hans Forventninger! I nogle Sekunder løb disse og en Mængde andre Tanker omkring i Hovedet paa mig, og det var vist i en meget forvirret Form jeg svarede: at jeg vilde være henrykt over at komme til at studere og ubegrænset taknemmelig mod Den, der gjorde mig det muligt, men at jeg ikke havde Begreb om, hvormeget der skulde læres for at opnaa en tilfredsstillende Embedseksamen, og at jeg derfor var ængstelig