ErikBøghFraMineUngeDage

185 for at paadrage mig Fordringer, som jeg maaske ikke havde Ævner til at opfylde. Min nye Patron mente, at efter de Prøver, han havde hørt, behøvede jeg ikke at være bange. De Kundskaber, jeg allerede havde erhvervet, vilde komme mig meget til Gode, hvis jeg, som han antog, vilde bestemme mig for det teologiske Studium. Det var, som om jeg fik en Spand Vand over mig. „Det teologiske . . .“ — gentog jeg betuttet. „Ja — vilde det ikke ligge nærmest for Dem?“ — spurgte han smilende. Jeg trode i hans Smil at se et Tegn paa, at han talte ironisk for at sætte mig paa Prøve, og busede ud med den Forsikring: at den teologiske Vej laa mig aller fjærnest. „Jeg havde slet ingen Anlæg til at være velær­ værdig, og havde selv saa svært ved at tro paa Mirakler, at jeg ikke turde paatage mig at faa Andre dertil.“ „Naa, naa, naa!“ — svarede han med et lille Skuldertræk. — „Der kan jo Ingen for­ lange, at De i Deres Alder skal have den Alvor, som et gejstlig Embede fordrer, og hvad Troen angaar, skal der ogsaa Tid og Erfaring til at