ErikBøghFraMineUngeDage

1 9 2 Men mishandler paa sit Old-Allemannisk Tysken og Dansken lige tyrannisk. Du indser vel nok, at der ikke er Tale Om nogen sympatisk Forstaaelse, Eller om nærmere Venskabs-Indgaaelse Med Nogensomhelst af vort lokale Bibel-Babelske Personale, Men kun det nevtrale, Høflige, svale Forhold, der holder sig indenfor Skrankerne, Vogter paa Munden og lukker for Tankerne. Især naar man bakser med Masser af Tanker — En Fejl, som jo hører til mine Skavanker! — Og stadig maa sluge dem uden Pardon, Saa er det slet ingen Overdrivelse, At man af aandelig Indigestion næsten kan fristes til Selvaflivelse, Hvis man har Anlæg til Drab og Mord. I Mangel deraf har jeg en stor Lyst til at gøre som Midas’s Slave: Gaa ud og grave Som Teori er det vistnok rigtigst, Og frem for alting er det forsigtigst ; Men i Praksis man snart bliver ked Af denne stylitiske Ensomhed.

Et lille Hul i den tavse Jord, Og hviske i dette Moder-Øre