ErikBøghFraMineUngeDage

15 at alle senere optraadte Exemplarer af Slægten ,i Sammenligning med den har taget sig ud som Dværge. Efter at det skikkelige og vel afrettede Dyr var blevet betragtet fra alle Kanter og havde gjort alle sine Kunststykker, spurgte Foreviseren: om der var nogen af det yngste Publikums Medlemmer, der ikke var bange af sig? — vi var nemlig adskillige Børn i Flokken. Dersom En af os vilde gaa ind til Elefanten og give den en stor Toskilling til Tvebakker, skulde den til Slutning vise sin skyldige T ak ­ nemlighed mod den lille Velgører. Da ingen af de andre Smaafolk havde Lyst til at udsætte sig for dens Erkendtlighedsbeviser, og da min Fader bekræftede Mandens Forsik­ ring om, at der ikke var nogen Fare derved, vovede jeg Forsøget, lod mig løfte ind til Dyret og afleverede min Kobberskilling, som det meget behændigt stak ned i en Sparebøsse. Nu kom Takken. Uhyret tog mig i sin Snabel og løf­ tede mig varsom t op paa sin brede Ryg, spad­ serede Lokalet rundt med mig og satte mig derpaa yderst forsigtig ned paa Gulvet igen. Mit Mod havde saaledes skaffet mig et Triumftog — men ak: Heltemod gælder ikke