ErikBøghFraMineUngeDage

16 overfor Idiosynkrasier! Jeg har kendt en for­ voven Bjørneskytte, der var ræd for Edder­ kopper, og en drabelig Madame, der bankede sin Mand men rystede af S k ræ k , naar der kom en Kat ind i Stuen. Ogsaa jeg havde som Barn en saadan nervøs Rædsel: Jeg gik fra Sans og Samling og skraalede, som jeg havde faaet en Kniv i Halsen, naar et Fruentimmer vilde kysse mig. Nu vilde ju st Ulykken, at der paa første Bænk sad en gardervoksen tysk Dame med dobbelt Hage, Favorit-Krøller og sorte Knebels­ barter — rimeligvis en Paarørende af Elefanten. Hun havde med Velbehag set den Frejdighed, hvormed jeg havde ladet mig kærtegne af Dyret, og deraf sluttet, at jeg i det Hele taget ikke var „bange af m ig“, og da Foreviseren løftede mig ud over Skranken, tog hun imod mig, og tilføjede mig, mens hun endnu havde mig paa sin tykke Arm, et forfærdeligt bredmundet Kys — og det i hele Publikums Paasyn. I samme Øjeblik var det forbi med al min Værdighed. F ra Elefantridder var jeg reduceret til et uvorent Barn, der halvt rasende, halvt fortvivlet og helt ude af sig selv gav sig til at græde og skrige i vilden Sky. Jo mere