ErikBøghFraMineUngeDage

17 min Fader gjorde for at tale mig til Rette, og jo mere de Andre lo af Kyssets Virkning, jo vildere blev min Exaltation. Jeg rystede over hele min lille Krop og vedblev at hulke lige fra Kongens Nytorv til Nybørs. Dagen efter gjorde min Fader mig begribe­ ligt, at jeg havde gjort baade mig selv og ham til Skamme, at man ikke inaa skabe sig, som man var forrykt, fordi der hænder noget Ube­ hageligt, og frem for Alt: at jeg maatte vænne mig af med min tossede Angst for et uskade­ ligt Kys. Formaningen virkede. Jeg skammede mig i mange Aar over Skandalen hos Elefanten, og jeg tror, at det var sidste Gang, min Vildskab kom til et saadant Udbrud. Ogsaa min Idiosynkrasi søgte jeg at be­ kæmpe, men det varede meget længere før det lykkedes. Jeg havde endnu Mindelser af den i mit tyvende Aar, og det var maaske ikke engang mig selv, der fik Bugt med den. Men over gik den.

2