ErikBøghFraMineUngeDage

21 kammeret med mit „Svineri“. Hun vilde ikke have noget deraf i Havresuppen, som hun lavede til Bedstemoder, — forsikkrede hun. Det var oprørende! Kalde mine dejlige, farvestraalende Kugler — det Reneste og Fineste, jeg nogensinde havde set — for Svineri! At spilde flere af dem paa hende kunde naturligvis ikke falde mig ind, men for at lade hende forstaa, at jeg godt kunde undvære hendes Beundring, blæste jeg dog, førend jeg gik, for min egen Fornøjelse en dejlig purpurrød Boble og ka­ stede den til Vejrs. Den fløj hen over Køkken­ bordet op imod Trækruden og brast deroppe et P ar Alen over Skaalen, hvori Havresuppen var slaaet op for at svales. Det havde jeg ikke ventet. Nu maatte jeg i mit stille Sind indrømme, at Stine i Grunden havde Ret, ti skønt jeg ikke havde hendes Ind­ sigt i Kogekunsten, stod det temmelig klart for mig, at Havresuppe med Sæbebobler virkelig var „noget Svineri“. Jeg luskede derfor flov bort med min Kop og min Kridtpibe. Om Aftenen, da jeg allerede laa i Sengen, kom min Moder forgrædt ind og fortalte, at Bedstemoder var død. En gammel Kone — forhenværende Tjenestepige i Huset — der i