ErikBøghFraMineUngeDage

Jo længere jeg tænkte over Sagen, jo mere tiltog Mistanken, og Udbrudene af min F o r­ tvivlelse derover blev snart saa heftige, at mine Forældre begyndte at blive ængstelige. Ingen kunde forstaa, at et Dødsfald var i Stand til at fremkalde en saa forfærdelig Bevægelse hos et Barn, og al den Trøst, man søgte at bringe mig ved Forestillingen om, at Bedste­ moder, der havde været saa god, mens hun levede, nu, da hun var død, maatte have det meget bedre end før, var mere end spildt. Jo bedre hun havde været, jo større Forbrydelse var det jo at skille hende ved Livet, og T røste­ talerne bevirkede derfor kun en Forøgelse af Heftigheden i mine Smerteudhrud. Det var ikke underligt, at den Nat har efterladt et uudsletteligt Minde, ti alle de „Mør­ kets Rædsler“, som kan hjemsøge en for­ tvivlet Forbryder, var slupne løs omkring mig; den utrøsteligste Fortrydelse og Selvfordømmelse, og den mest haabløse F rygt og Forfærdelse frem- koglede i min feberhede Hjerne de gyseligste Forestillinger om Fængsler, Rettersteder og Helvedesgryder, røde Skarprettere, sorte Djævle og Slanger, der skiftede i alle Sæbeboblens Farver.