ErikBøghFraMineUngeDage

29 færdeligt, at Forældrene kun fik ham til at bruge den en eneste Gang, og det endskønt han var en stor Dreng paa tolv-tretten Aar — hvortil jeg havde svaret: „Ja men je g skraaler ikke, som Blikkenslagerens D reng“ — og holdt Ord ved at døje Pinen uden at jamre, uagtet Vandet strømmede ned ad mine Kinder! Bedste­ fader trode deri at se en Yttring af tidlig Am­ bition — Andre vil maaske give det en mindre bedstefaderlig Forklaring, som trodsig Fo rhæ r­ delse — og selv skal jeg tilstaa, at om det endogsaa var den første Gang, jeg viste mig haard mod mig selv, saa blev det ikke den eneste! At en saadan Smerte ætser sig ind i E r­ indringen, er ju st ikke saa sært, men Mindet derom staar dog ikke saa klart for mig som det uforglemmelig dejlige Øjeblik, da man, efter at al Fare var overstaaet, satte mig i Bedste­ faders Lænestol og bar mig indpakket i Puder og Tæpper hen til Vinduet for at jeg kunde se „Lammesneen“, der lige som store F jer dansede op og ned i Luften. Det Syn kan jeg genkalde, hvad Øjeblik jeg vil. Mæslingerne medførte Anfald af Vildelse, der var ledsagede af en rædselfuld Angst. Efter