ErikBøghFraMineUngeDage

31 Som Trettenaarsdreng skulde jeg vise et P ar Kammerater, at jeg kunde „krænge en Ugle“ oppe i Skadegabet over min Faders Lo. Men da den ormædte Hanebjælke skred ud, styrtede jeg fra Rygaasen hovedkulds ned paa Gulvet — heldigvis i en Bunke Æ rteris. Jeg veed ikke, hvor mange Gange forskel­ lige ustyrlige Heste har kastet mig af i min Drengealder, men jeg tør svare for, at der næppe gives nogen Maade at blive Græsrytter paa, som jeg ikke har prøvet til S traf for den Indbildning, at jeg kunde sidde fast paa enhver Hest, hvad enten den taalte at rides eller ej og forunderligt nok: jeg knækkede aldrig Halsen, selv naar de i strakt Karriere gjorde Bukke­ spring, saa jeg fo’r paa Hovedet ud over Bæstets sænkede Hals. Den største ufrivillige Luftfart gjorde jeg dog først i mit 19de Aar paa Jonstrups Se­ minarium. Her blev jeg fra en gyngende Stige i Klavremaskinen kastet gennem Luften i en Bue paa over en Snes Alen — uden at støde mig. Kort i Forvejen var jeg saa ubesindig at gribe en meget stor Hund, der havde faaet Vand­ skræk. Jeg holdt den fast, til man fik lagt den en