ErikBøghFraMineUngeDage

35 at jeg blev, hvor jeg var, og da Bedstefader efter et Par Aars Forløb blev Enkemand, og den yngre Familie atter fik Tilvækst, var der slet ikke Tale om, at han vilde give Slip paa mig. Jeg var nu næsten blevet til den eneste levende Genstand for Gubbens Omhu og Kær­ lighed, og hvor forunderligt det endogsaa kan lyde: det idelige Samliv havde efterhaanden udviklet et gensidigt Hengivenheds- og For- troligheds-Forhold, der ellers plejer at være be­ tinget af Lighed i Alder, Udvikling og Forhold. Maaske var dog Forskellen mellem den gamle Havnefoged og hans lille Dattersøn ikke saa stor, som den saa ud til at være, ti ved naturlig Disposition og stadig Omgang med mine Bedste­ forældre og deres Jævnaldrende var jeg meget tidlig naat ud over den Udvikling, der er al­ mindelig hos Smaadrenge i den Alder, og efter hvad jeg senere har kunnet forstaa, var min kære gamle Bedstefader en „barnlig Sjæl“, der hverken ved Selvtænkning eller Belærelse var kommet udenfor den Idekreds, hvori jeg var i Færd med at orientere mig. Man siger, at „lige Børn leger bedst“, men vor ulige Alder var ikke i mindste Maade til Hinder for, at vi 3*

Made with