ErikBøghFraMineUngeDage

den derpaa følgende Pavse havde varet til­ strækkelig længe, brød En af Selskabet Tavs­ heden med de Ord: „Om vi nu tog os en lille Sang til denne prægtige Punch?“ — og saa kom Visebøgerne frem, og Vise fulgte paa Vise efter Forslag snart fra den Ene, snart fra den Anden. Det var netop i „de gode gamle“ Drikke­ visers sidste Blomstringstid. Z e t lit z , Abra- h am s o n s , P. A. H e ib e r g s , Ed. S to rm s , F r a n k e n a u s , B a g g e s e n s og R a h b e k s Sange skulde snart vige Pladsen for de nye Vaudeville- Kupletter og trække sig tilbage til Klubberne, men endnu i 1828—29 blev de 30—4 0 aarige Viser sungne med fuldstændig Begejstring af det Slægtled, i hvis Ungdom de havde været nye. Det var en forunderlig højtidelig Stem­ ning, der tonede gennem disse bakkiske Salmer. A tte rb om kaldte den hos B e llm a n „en sorg i rosenrodt“, og det kunde vel være ret be­ tegnende for den yppige, overgivne Fredmans- Sang, der skjulte Gravmuldet under et Rosen­ flor, men i vore Drikkeviser er Forgængelig- heds-Sukket saa fremtrædende, at man snarere kunde tale om et Sørgeflor over Rosenkransene. En af de Sange, der hyppigst aabnede Høj­ tideligheden, begyndte saaledes:

Made with