ErikBøghFraMineUngeDage

49 Opmærksomhed, der ikke er særdeles gavnlig­ for smaa Personer. Den Gamle havde i sin Ungdom været Sømand, men var havnet i et ret indbringende Embede som Havnefoged; han var Godheden selv, men at han var nogen god Opdrager, tør jeg ikke paastaa. I alt Fald satte han en Glæde i at opfylde alle mine Ønsker, selv de urimeligste, lagde aldrig Baand paa sin bedstefaderlige Lyst til at beundre Alt, hvad jeg gjorde og sagde, men greb derimod enhver Lejlighed til at sætte mig paa Præsenterbakke og forevise mig som Vidunderbarn. Mit usædvanlig hurtige Nemme for Vers og den Færdighed, jeg uden Undervisning- havde faaet i at fremsige de lærte Digte saa- ledes, at baade Meningen og Versemaalet kom nogenlunde til deres Ret, var mere end nok til at overbevise ham om, at der kunde blive en stor Skuespiller af mig, og da jeg et Par Gange havde sat Ord til en Melodi saaledes, at Rim og Rytme kom paa rette Sted, kunde han ikke et Øjeblik betvivle, at jeg tillige maatte kunne blive noget Ualmindeligt som Digter. At mine første Vers — der naturligvis ikke var andet end barnlige Rimerier — blev 4