ErikBøghFraMineUngeDage

50 opskrevne i hans røde Safians Tegnebog og oplæste for Husets Venner, der naturligvis pligtskyldigst istemte hans Beundring og be­ kræftede hans Forhaabninger, og at jeg jævnlig blev stillet op paa Bordet for at forbavse hans smaa Aftenselskaber med Fremsigelse af lange Digte — det var ikke nok for den gode Gamle: Presenterbakken maatte gjores saa stor som muligt. En Aften, da han i Forening med et halvt Dusin helbefarne Ungdomsvenner havde drukket sin Punch og sunget et tilbørligt Antal af de gode gamle Selskabssange efter „Liitkens Arie­ bog“, fortalte han Kammeraterne, at der ikke var nogen Sang i hele Bogen, som jeg havde hørt tre Gange og ikke lært med det Samme. Det forekom Selskabet at være meget sagt, - men Prøven blev gjort og bestaaet. „Kan Du virkelig lære et Digt udenad ved at læse eller høre det tre Gange?“ — spurgte en lille, trind, karmoisinrod Kaptain mig med polisk Mine. „Ja—a!“ svarede jeg forundret over, at Nogen kunde tvivle derom. I det Samme tog han en nylig udkommeu Avis — 0111 jeg ikke tager fejl, et Nummer