ErikBøghFraMineUngeDage

51 af „Politivennen“ — op af Lommen og bad mig vise min Dygtighed paa et Digt deri. Det var en humoristisk Elegi over St. Gertrudstrædes Brolægning paa syv-otte Vers. — Da jeg havde gennemlæst det blot to Gange, gennemgik jeg det udenad og mærkede, at jeg kunde det. Den tredie Læsning blev altsaa erklæret overflødig. Kaptainen fik Bladet. Jeg blev løftet op paa en Stol og deklamerede: Og være hel forstemt, Ti dine mange Buler Og end ulægte Saar Forvandle sig til Huler, Og daglig fler Du faar . . . og saa videre fra Begyndelsen til Enden uden Fejl og uden Standsning. Det var en Triumf for Bedstefader. „Hvad siger Du til d e t?“ — spurgte han Tvivleren med Taarer i Øjnene. „Jeg siger, han har fortjent Medaljen og den skal han have!“ — svarede han, og saa fik jeg en prægtig blank Sølvmedalje med Sjette-Frederiks allerhøjstegne Portræt paa den 4 * O Sankte Gertrudstræde, Du er nu rent forglemt! Du Aarsag har at græde