ErikBøghFraMineUngeDage

52 ene Side, og Danmarks Rigsvaaben paa den anden, mindst 96 Skilling værd. Bedstefader saa sig stolt om i Kredsen og nikkede, men sagde Ingenting. De andre T il­ hørere sagde heller ikke Noget, men rystede betydningsfuldt paa Hovedet. Kun en gammel alvorsfuld Kinafarer — hvad han hed, har jeg- glemt, men jeg ser endnu tydelig hans brune, furede, firkantede Ansigt, hans hvide, buskede Øjenbryn, Guldørenringene og det ostindiske Silketørklæde han bar om Halsen — tog til Orde. Han sagde langsomt og med dyb Alvor: „Nu skal je g sige Dig noget, Erik Møller! Det er Dævlen entre mig Synd og Skam, hvis der ikke bliver gjort Noget for den Dreng!“ Derom blev Alle enige, og der maatte laves en ny Bolle Punch, for at man kunde raadslaa om, hvad det Noget skulde være. Resultatet fik jeg først at vide Dagen efter. Det var blevet besluttet, at Bedstefader skulde gaa lige til Teatret og lade en af Instruktørerne høre paa mig; han vilde saa nok sige, hvad der burde gøres. De brave Gubber betragtede Dr. R y g e som den egentlige Konge i Teatrets for dem meget lidt bekendte Rige, og til ham havde de ment, at vi helst burde gaa, men af