ErikBøghFraMineUngeDage

54 „den fredegode Ædling“ og „den naaderige Landsfader“. Om ham vidste Enhver, at det var en godmodig Mand, men det vidste man just ikke om Dr. Ryge. Da vi kom til hans Port stod Bedstefader en Stund stille for at samle sig. „Jeg har været ude for mangen en drøj Dravat, og to Gange har jeg staaet for Hans Majestæt selv, men aldrig har jeg været saa beklemt om Hjertet som nu“ — sukkede han. Jeg havde endnu ikke set nogen Skue­ spiller udenfor Scenen og ikke forsøgt at gøre mig nogen Forestilling om, hvorledes han maatte se ud i Hverdagsdragt. Dr. Ryge havde kun vist sig for mig to Gange, først i sort Fløjels Ridder-Kostume og derpaa i Salomon Goldkalbs Sølvmors Maskeradedragt, og om jeg just ikke ventede at se ham i en tilsvarende Paaklædning, saa var jeg dog vel nærmest be­ lavet paa, at han ogsaa i Hjemmet vilde op­ træde i en vis teatralsk Pragt. Man maa nemlig erindre, at jeg trods min Storhed som Kunstner-Emne endnu var næsten utrolig lille. Jeg har selv antaget, at jeg paa den Tid var omtrent syv Aar gammel, men to aldeles sikkre Erindringer i Forening med