ErikBøghFraMineUngeDage

56 glemt; det gjorde ad Overraskelsens Vej et uudsletteligt Indtryk paa min Hukommelse. I et temmelig skummelt, meget tarveligt udstyret og stærk tilrøget Arbejdsværelse sad han paa sin Trone, en aldeles borgerlig Læne­ stol, der hverken var forgyldt eller fløjels- betrukket. I Stedet for Krone bar han en styg sort Kalot, i Stedet for Purpurkaabe en smudset og meget slidt Slaabrok, af hvis ene Albu baade Foret, Vattet og Linnedet tittede ud, og i Stedet for Septer en lang Tobakspibe. „Er det ham!“ — hviskede jeg forbavset til den Gamle. „Ja vel! Frisk Mod bare!“ hviskede han igen. Jeg var endnu ikke kommet saa vidt, at jeg kunde tænke mig en stor Kunstner i en hullet Slaabrok; men det maa tilgives mig. Der er Tusinder af gamle Folk, der aldrig naar saa vidt, at de kan tro paa en Mands Storhed, naar de har set ham i Negligé! Bedstefader afleverede saa godt han kunde den Tale, han havde forberedt sig paa. Alt hvad der var sagt om det „mærkværdige Geni“, som Vorherre havde skænket hans Dattersøn, blev i pyntelige Ord fremført som Undskyld