ErikBøghFraMineUngeDage

57 ning for, at han havde taget sig den under­ danige Frihed (Det var i 1827!) at henvende sig til Hr. Doktoren — o. s. v. Teatermanden, der naturligvis var vant til den Slags Henvendelser, lod ham uforstyrret tale ud og bladede imens i en stor Protokol. Da Talen var til Ende, saa han op fra Pa­ pirerne og spurgte i en ikke aldeles velvillig Tone: „Er han Mere end Geni?“ Bedstefader forstod ikke, hvad det vilde sige. Han havde lige saa lidt som jeg anet, at der kunde fordres Mere, og stirrede aldeles betuttet paa Doktoren. Der maatte tales tydeligere! „Jeg mener: hvad tager han sig for? Er han Student, Kadet, Maler eller Hosekræmmer­ svend?“ — forklarede Doktoren. Det var endnu mindre forstaaeligt. Vel havde Bedstefader havt altfor travlt med Beskrivelsen af sin Dattersøns Talenter til at han skulde have kunnet omtale hans Alder, men da han ikke havde flere end een Dattersøn, faldt det af sig selv, at Talen var om m ig , og hvordan det kunde falde Nogen ind at spørge, om je g var Hosekræmmersvend, det gik over den gamle Havnefogeds Forstand.