ErikBøghFraMineUngeDage

63 Pigen var naturligvis „den store Dreng“ kun til Besvær. Legekammerater havde jeg ingen af, da jeg ved at omgaas med gamle Folk var bleven for gammel til at kunne tage Del i mine Jævnaldrendres Fornøjelser, og det var derfor en overvældende Følelse af Forladthed, der fulgte efter Tabet af den mageløse Kammerat jeg havde haft i Bedstefader, som næsten ude­ lukkende havde ofret mig hele sin Fritid. Min Fader havde, som sagt, ikke ret megen Fritid, og den Smule, han havde tilovers, var der saa mange Interesser om at optage, at der kun blev en forsvindende Brøkdel, som direkte kom os Børn tilgode. Det vilde være Synd at sige Andet, end at han — naar vi henvendte os til ham — med den største Venlighed tog sig af os i alle Henseender og sagde os Besked om Alt, hvad vi havde Lyst til at vide, men var det ikke os, der selv henvendte os til ham, saa havde han alt for mange Extra-Jern i Ilden til at be­ kymre sig om os. Han læste alle overkomme­ lige Tidsskrifter, der handlede om Opfindelser og Opdagelser og i det hele taget alle natur­ videnskabelige Skrifter, og havde altid travlt med at experimentere efter det Læste, snart for