ErikBøghFraMineUngeDage

66 han var nemlig 27 Aar, da jeg blev født, 34 Aar, da jeg kom tilbage fra min Bedstefader og 42 Aar, da jeg sagde Hjemmet Farvel. N aturen havde begavet ham med Kæmpe­ kræfter baade legemlige og aandelige. Han var en af de Faa, der kan Alt, hvad de vil, men han kom egenlig aldrig til at gøre Noget, ti saa snart han havde overbevist sig om, at han kunde magte en Opgave, betragtede han sig som færdig med den og prøvede sin Styrke paa noget Andet. Han var i sin allerførste Ungdom Skriver paa et Am tskontor. Her drev han det til at skrive den smukkeste Haandskrift, jeg har set, og til en næsten utrolig Færdighed i alle kalli­ grafiske Kunststykker. F ra Kontoret kom han paa Jonstrup Sem inarium for at tage Skole- lærer-Examen. Den tog han med Udmærkelse i saa godt som alle Fag, men dermed var den Sag færdig — nogen virkelig Skolemand blev han aldrig. Han burde have været Kunstner, sagde hans Ungdomsvenner, og efter hans Begavelse at dømme, havde de Ret. Han lærte sig selv at tegne, radere og male saa vel i Olie som i Pastel og Akvarel, og udførte i sine yngre