ErikBøghFraMineUngeDage

67 Dage mange Portræ tter af slaaende Lighed. Hans Silhouetter var fortræffelige. H an mo­ dellerede i Voks, skar Billeder i Træ , i Alla- bast, i Hvadsomhelst, spillede Violin og Fløjte, skrev komiske Fortæ llinger paa Vers i Wessels Stil, sang hvilken som helst af de fire Stemmer i en Kvartet fra Bladet og kunde endnu, da han var over et halvt Hundrede Aar, gøre Entrechats som en Solodanser, men for Alvor gøre sig gældende som Maler, Kobberstikker, Silhouettør, Billedhugger, Billedskærer, Musiker, Sanger eller Danser — nej det gik han af Vejen for. Han blev ved sin Skole, og heller ikke i den gjorde han sine Æ vner gældende. Ogsaa som Ægtem and og Fader prøvede han sin Lykke med stor Fremgang: han fik som ung Mand en meget smuk Pige til Hustru, og i Løbet af 26 A ar ti velskabte Børn, men ogsaa her gik han af Vejen. Huslivets Bryde­ rier overlod han til sin Kone, og hvad Børnenes Opdragelse angik, fulgte han R o u s s e a u s Grund­ sætning: aldrig at brydes med Naturen, men lade den udvikle sig frit efter Lyster og Anlæg. Han var en ægte gammeldags Rationalist og Filantrop, smilte ad Mirakeltroen og for- argedes over Offerlæren, betragtede alt Djævel­ sk