ErikBøghFraMineUngeDage

68 skab som Overtro og vilde nødig vide af noget positivt Ondt at sige. „De saakaldte Forbrydere er næsten allesammen Idioter i moralsk H en ­ seende“ — sagde han og støttede sin Over­ bevisning til deres K raniers Form. Frenolog var han nemlig ogsaa. Hans Fornuftreligion førte ham dog aldrig ud til Ateismens Yderlighed. Vilde Nogen gøre ham opmærksom paa, at Fornuften hverken kunde bevise Guds Tilværelse eller Sjælens Udødelighed, saa blev han oprørt og gik af Vejen for enhver Disput. Det var især Naturen og N aturviden­ skaberne, der var Genstand for hans Interesse, og næsten i alle Grene af disse vidste han mere end Ikke-Fagmænd plejer at vide. Derimod havde han den dybeste Ringeagt for alt, hvad der hedder Historie. „Der er saa lidt Sandhed i det, den fortæller os. Det er altid de Sejrende, der har besørget Optegnel­ serne. De har ladet sig selv paadigte alle op­ tænkelige Fortjenester, og sørget for at man paaløj de Overvundne alle mulige M isgerninger“ — sagde han, og skønt han i Almindelighed ud­ trykte sig meget varsomt og betinget, aftvang hans Retsfølelse og Sandhedskærlighed ham

Made with