ErikBøghFraMineUngeDage

havde indrangeret hans Yndlingsvidenskab ved Siden af Astrologi, Chiromanti og lignende Vildfarelser, tabte han aldrig Troen paa R igtig­ heden af dens Grundtræk. Var der Tale om den utilladelige Svaghed, som H r. Den og den ved en given Lejlighed havde udvist, trods alle modtagne Advarsler, saa trak Fader paa Skuldren og forsikkrede, at det nyttede ikke at gaa i Rette med h am : „I d e t Hoved, h a n har faaet, er der ik k e Plads til nogen stæ rk Vilje!“ — Beklagede man sig over, at den unge X var faldet igennem ved Examen Artium , saa hviskede han til dem, der vilde vide hans Mening: „Det er Synd at lade et Menneske studere, n aa r hans Pande ikke er bedre hygget!“ — og naar den strænge Moral udtalte sin F o r­ dømmelse over Søstrene N. N., der alle tre var komne galt afsted, rystede han kun paa Hovedet og sukkede: „Hum , hum! — De stakkels Piger med de brede N ak ker!“ Paa den Tid, da min Faders Interesse for Frenologien havde naaet sit Højdepunkt, gik han en Dag op til Dr. Otto og tog mig med. — Det maa have været i 1829, ti jeg husker aldeles sikkert, at det i vort Hus saa meget