ErikBøghFraMineUngeDage

83 omtalte „Tidsskrift for Frenologien“, der ophørte at udkomme samme Aar, gav ham det fornødne Æ rinde til Profeten. Om han har tænkt paa Muligheden af at faa en Udtalelse af Nordens største kranio- skopiske Avtoritet angaaende de uudviklede Æ vner og Drifter, der gemtes i mit Barne- hoved, skal jeg lade være usagt. Jeg har i alt Fald ingen Grund til Mistanke i den R et­ ning; ti det laa saa fjærnt fra hans Karakter at søge efter en Forudviden, der kunde for­ urolige ham, at jeg langt snarere kunde tiltro ham den størst mulige Tilbøjelighed til at „gaa af Vejen“, hvor han kunde frygte for at blive bebyrdet med en saadan. Vist er det, at jeg meget længe maatte blive siddende alene ude i Venteværelset, mens Fader gennemgik et Kursus i Videnskabens højere Sfærer — at jeg langt fra var forsynet med det Kvantum Taalmodighed, der udkrævedes — at jeg begyndte at fantasere over den Mulighed: at Fader havde glemt mig og var gaaet en anden Vej ud — og: at jeg desaarsag var meget nær ved at være græde­ færdig, da Døren endelig gik op og Doktoren fulgte ham ud i en meget livlig Samtale. Først nu lod det til, at Doktoren lagde 6 *