ErikBøghFraMineUngeDage

Mærke til min Tilværelse. „E r det D e r e s Søn, d e n lille F y r ? “ — spurgte han, og fik naturligvis straks de behørige Oplysninger om mit Navn, min Alder osv. Saa begyndte Synsforretningen. Freno- logen satte sig ned, trak mig tæ t hen til sig med nogle spøgende Ord, idet han stak sine Fingre ind i mit Pandehaar og derpaa lod dem løbe rundt om paa alle Sider af Hovedet. „Det var et morsomt lille Hoved!“ udbrød han lidt efter og vekslede saa nogle Ord med Fader, som jeg ikke forstod og formodenlig heller ikke skulde forstaa. Derpaa sagde han til mig, der vel sagtens ikke har kunnet skjule de blandede Følelser, hvormed jeg hørte den tvetydige Dom: „Naa, naa, Du Smaa! Hovedet er slet ikke saa galt! Panden er god nok, men Du har en s lem Fjende over Dine Øren. Tag Dig i Agt for d e n ! “ Skønt der er gaaet mere end et halvt Aar- hundrede, siden disse Ord blev udtalte, kan jeg endnu høre den stæ rke Betoning, han lagde paa Ordet „slem “. Det var aabenbart, at det maatte være noget meget Farligt, hvorfor han advarede mig, og jeg var ikke saa uvidende

Made with