ErikBøghFraMineUngeDage

86 kranier viste den sig jo med den mest haand- gribelige Tydelighed! Det var for denne „slemme F jende“, V is­ manden havde advaret mig, og hertil har han rimeligvis haft god Grund, thi jeg skal paa den Tid have været en meget ustyrlig lille Person, naar mit unge Blod kom i Kog. Jeg havde med stor Interesse læst nogle af Forbryderhistorierne i Tidsskriftet, og efter at jeg havde faaet Advarslen, fortsatte jeg selv­ følgelig mine frenologiske Studier med for­ doblet Iver. A t O tto s Skrifter egenlig ikke var bestemt for s a a unge Læsere, kom aldeles ikke i Betragtning. Fader var altfor frisindet til at udøve nogen som helst Censur over Valget af de “Bøger, jeg læste, og for mig var det blevet en Velfærdssag at lære den „slemme F jende“ rigtig grundigt at kende. Det var et fælt Bekendtskab, jeg der gjorde. I den ene Morderbiografi efter den anden læste jeg Beretninger om, hvorledes den Vildhed, der til sidst drev Delinkventerne til deres blodige Forbrydelser, allerede i Barndommen havde yttret sig som ustyrlig H idsighed, Arrighed, Hævnlyst, Trods osv. — og jo mere jeg læste, jo mere blev min Fantasi opskræmmet. Jeg