ErikBøghFraMineUngeDage

89 man lod den faa Magt over sin Forstand og sin Vilje. — Ja, men naar den nu h a r faaet det? — — Det kan den ikke have faaet saa tidlig, naar man ikke er moralsk Idiot, og det er Du jo ikke, da Du baade indser, at den er farlig, og har Vilje til at underkue den. — Ja, men Bulen over Ørerne, den e r der jo nu engang. — Den svinder ind, naar man bekæmper Fjenden, men den vokser efter Haanden som han bliver stærkere og faar Lov at regere. N aar Du blot, hver Gang Du bliver vred, husker at holde ham i Ave, saa skal Du se, hvor han svinder ind, og saa retter Bulen sig med det Samme — isæ r naar det gøres i Tide, mens Hjerneskallen er blød endnu. Jeg huskede det, og jeg optog Kampen for Alvor. Maaske gik jeg endogsaa for vidt i denne Selvunderkuelse, ti mangen Gang fore­ kom det mig, som om der var noget i Færd med at gaa i S tykker inden i mig, naar jeg, rystende af Harme og Hidsighed, tvang mig * * *