292669879

KVINDELIG 1DRÆC FORENINGS HISTORIE

>oc_so

V. E. Christiansens Bogtrykkeri. Kapelvej 55.

Indledning. D EN 21. Maj 1916 er det 10 Aar, siden »Kvindelig Idrætsforening« blev stiftet, og vi har derfor ment, det vilde være af Interesse at samle forskellige Indtryk af Foreningens Liv og give en Over­ sigt over det Arbejde, der er gjort i den forløbne Tid. Vort Formaal, som er udtrykt i § 1, er »at virke for Udvikling og Udbredelse af saavel rationel Gymnastik som anden Idræt«, og det er glædeligt at kunne sige, at vi altid har mødt Forstaaelse for vort Ar­ bejde og kunnet mærke, at Foreningen stadig voksede. En stor Stab af Medlemmer har vi, og en Tak skylder vi dem for den Interesse, de altid viser vore forskellige Foretagender, og vi maa haabe, at alle i »K. I.« er villige til at arbejde paa Foreningens stadige Vækst, saa at »Kvindelig Idrætsforening« ogsaa i Fremtiden vil blive til Gavn og Glæde for mange. Bestyrelsen.

Foreningens Stiftelse og første Aar.

Stiftelsen. Den 21. Maj 1906 lidt sent paa Aftenen kom et lille Selskab paa 14 Personer (13 Damer og 1 Herre) op i »å Porta« paa GI. Torv for at drikke The sammen. Stemningen var trykket. De kom fra en Generalforsamling i Københavns kvindelige Gym­ nastikforening, hvor det, de havde kæmpet for, var blevet forkastet. De havde kæmpet for de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder — med den Fortolkning, at naar en Leder var godkendt af Bestyrelsen og valgt af Holdet, saa havde Besty­ relsen ingen Ret til Indblanding i Ledelsen af Holdet det Aar. Hvis der fra Bestyrelsens Side ønskedes Ændringer, maatte Kravene herom fremkomme før Valget for det følgende Aar. Denne Opfattelse havde Lederen af 1ste Hold, ■Hr. Budtz-Jørgensen, gjort gældende overfor Be­ styrelsens Indblanding, som han mente stred mod Holdets Interesse og Ønske; og da han forelagde Sagen for Holdet, fik han dets fulde Til­ slutning. Saa godt havde de ført deres Sag paa Generalforsamlingen, at de ved Afstemningen blandt de tilstedeværende Medlemmer fik Flertal for deres Krav, men saa rykkede Modparten frem med skriftlige Fuldmag­ ter, som de i Forvejen havde samlet — ogsaa fra udenbys boende Med­ lemmer — altsaa fra passive Medlemmer, der ikke havde fulgt denne temmelig langvarige Strid, der havde givet Anledning til to ekstraordi­ nære Generalforsamlinger den 7. og 20. Decbr. 1905, og altsaa ikke kunde være inde i Sagen. Derved fik de til Slut et lille Flertal. Saa alvorligt tog »de tretten« det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale. Hvad saa — —? Der maatte begyndes paa noget nyt. De vidste jo, at mange var' enige med dem og delte deres Syn, men hvordan gribe Sagen an? — Tanken om at stifte en ny Forening laa nær og blev drøftet, og ogsaa hvad den eventuelt skulde hedde.

6

Da foreslog jeg at kalde den »Kvindelig Idrætsforening«. Det slog an! Øjeblikkelig var Stemningen en ganske anden. Nu gik pludselig det hele af sig selv. Begyndelsen var gjort. Der blev valgt en .foreløbig Bestyrelse, bestemt Dag for den konstituerende Generalforsamling, hvor Forslag til Love skulde foreligge o. s. v. kort sagt: »Kvindelig Idræts­ forening« var stiftet! Den 26. Maj holdt Foreningen sin 1. Generalforsamling i Døtre­ skolen paa Fælledvej. Her blev der valgt en Bestyrelse, der kom til at bestaa af: Fru Sofie Otterstrøm, Formand, og Frøknerne Gudrun Jen­ sen, Emma Køster, Inger Rubin og Ester Schrøder. Lovene blev ved­ taget. Vi besluttede dog at vente med at lade dem trykke til efter en ny Gennemgang paa en senere Generalforsamling (31. Aug. s. Å.). Lovene lavede vi efter Aage Budtz-Jørgensens Raad i to Dele: De egentlige Love og »Særlige Bestemmelser«, der indeholder Regler for det daglige Arbejde. Dette har vist sig at være meget praktisk, idet vi ikke en eneste Gang har behøvet at skride til Lovændring, hvorimod der er sket flere Tilføjelser til de »Særlige Bestemmelser«. Medlemsantallet var den 26. Maj c. 30 og ved Generalforsamlin­ gen d. 31. Aug. var der samlet 76 Medlemmer. Da saa godt som alle de første Medlemmer i »K. I.« havde været ivrige og stærkt interesserede Medlemmer i »K. G.« og havde været glade ved selv at gøre et Arbejde dér, er det naturligt, at meget blev taget paa samme Maade, og at den smukke Tanke, som »K. G.« har lagt saa mange gode Kræfter i og haft saa megen Glæde af, at skaffe ubemidlede Kvinder meget billig Gymnastik, ogsaa blev optaget og realiseret i »K. I.« uden dog her at blive Foreningens første Opgave. Det er derfor ikke saa underligt, at udenforstaaende, navnlig de første Aar, havde svært ved at skelne de to Foreninger fra hinanden. Selv syntes vi, der var stor Forskel — ikke i Principperne — men i Arbejdet. Det var jo næsten alle de unge Kræfter, der havde haft Aage Budtz-Jørgensen til Leder, eller havde lært at sætte Pris paa hans Ar- bejdsmaade, der dannede Kærnen i den unge Forening — vor Forening! Det første Aar. Der er en egen Fryd ved en saadan Begyndelse. Alt ligesom vokser frem af sig selv. Medlemmerne stod ivrig parat og var bare glade, naar der var noget, de kunde faa Lov at hjælpe med til. Hvor følte Bestyrelsen dette tydeligt de første Aar! Straks den første Sommer kom der et Langboldhold i Gang — uden særlig Betaling for Deltagerne. Magistraten havde velvilligt stillet

7 en ubenyttet Plads, der senere er indlemmet i »K. B.’s« Bane, til Raa- dighed — og det gik med Liv og Lyst. Saa kom den første Gymnastiksæson. Det var ikke uden Spænding, at Bestyrelsen gik den imøde. Det viste sig nemlig, at Aage Budtz-Jør- gensen ikke vilde være vor Leder. Uden egentlig at liave drøftet denne Sag indbyrdes havde vi alle ikke alene haabet, men gjort sikkert Reg­ ning derpaa. Han havde imidlertid faaet nok af Foreninger og Besty­ relsesindblandinger. Nu vilde han arbejde med Kvindegymnastik helt paa egen Haand. Skulde »vi« nu blive Konkurrenter? Det gik dog paa den bedste Maade. Baade hans og vore Hold paa Forchhammersvej fik rigelig Tilslutning. Alle vore Lærerinder gik til Gymnastik hos ham, ligesom han fulgte vort Arbejde med største Interesse og støttede os med Raad og Daad, hvor han kunde. Det var derfor et haardt Slag for os og vor unge Forening, da vi den 20. De­ cember fik Budskabet om hans Død. Det kom ganske bag paa os. Flere af os mødte til Gymnastiktimen i Haab om muligvis at møde ham der. Det var kun saa kort, han havde været syg, og hvor alvorlig Sygdommen var, vidste kun de færreste. Han døde altfor tidligt, men takket være det Liv, han havde givet vor Gymnastik, havde vi Mod til at føre Foreningen og hans Gymna­ stik videre, saa godt vi formaaede. Saa var der det billige Aftenhold, som vi vilde sætte i Gang. Vi havde set i den gamle Forening, at de billige Hold dér blev benyttet af mange, der egentlig ikke trængte til det. Ofte havde vi hørt Udta­ lelser som: »Hvorfor skal vi give U /2 Kr., naar vi kan faa det samme for 25 Øre?« Hvordan skulde man faa dette Forhold ændret, saa det udelukkende kom virkelig ubemidlede til Gode? Vi fik da den Tanke at anskaffe Dragter til Udlaan til Deltagere, der end ikke havde Raad til at anskaffe sig en saadan, og haabede paa, at det maatte være ganske indlysende, hvem det var beregnet paa. Og Tanken blev realiseret paa en meget smuk Maade. Et Bestyrel­ sesmedlem, Inger Rubin, skaffede i Løbet af et Par Dage 108 Kr. i Gaver til dette Formaal foruden alt Stoffet til Benklædeskørterne, Gaver fra Dhrr. Grosserer Peschcke-Køedt og Grosserer Hjorth af Firmaet S. Seidelin. Nu fik Medlemmernes Hjælpsomhed et smukt Udslag. Inden Gym­ nastikkens Begyndelse den 1 . Oktober Iaa der parat til Udlaan 60 Drag­ ter, bestaaende af ulden Sweater og Benklæder, hver i sin Pose med Nr. — Benklæder og Poser var klippet og syet uden Vederlag af For­ eningens Medlemmer.

8 Ogsaa paa en anden Maade blev Medlemmernes Hjælpsomhed og Virketrang taget i Brug. Østerbro havde altid vist sig som en ugymna­ stisk Bydel. Det var altsaa en Opgave for os at faa noget i Gang der­ ude, men vi stod jo paa bar Bund og havde ingen Penge til Reklame. Saa paatog 16—18 Medlemmer sig at dele Programmer ud derude. Vi fordelte Gaderne imellem os, og saa gik det Trappe op og Trappe ned. Tusinder af Programmer blev fordelt paa denne Maade. Bagefter mødtes man hos den bedste Konditor i Kvarteret og fik Løn for sit Slid. I de første Aar blev denne Programuddeling en fast Tradition. Senere, da vi virkelig fik samlet gode Hold derude, faldt det bort. I Begyndelsen af 1907 meldte de fleste af Budtz-Jørgensens kvin­ delige Elever sig ind i »K. I.« og Frøken Anna Andersen blev for en kort Tid Leder af hans Hold. I Pinsen skulde der under »Dansk Gymnastikforbund« afholdes et Gymnastikstævne i Fredericia. Da vi saa det som en Opgave for vor Forening, dels at føre »Lings« Gymnastik frem indenfor et Forbund, der hidtil kun havde omfattet »GI. dansk Gymnastik«, og dels muligvis at hjælpe med til at skabe et Samarbejde eller i det mindste bedre Forstaaelse mellem de to Retninger, der indenfor Gymnastikkens Verden hidtil havde staaet meget skarpt overfor hinanden, meldte vi »K. I.« ind i Dansk Idrætsforbund og anmeldte et Hold til Stævnet i Fredericia. Hermed haaber jeg at have reddet Hovedbegivenhederne i »K. I.«s første Leveaar fra Forglemmelse. „ , „ , , Ester Schrøder. Grundstenen. Hvem husker den Aften, da Grundstenen til »K. I.« blev lagt? Vel sagtens kun en halv Snes Mennesker, nemlig de, der var til Stede hos å Porta efter Generalforsamlingen i »Kvindelig Gymnastikforening«. Min Erindring om den Aften er følgende: Generalforsamlingen fik Ende, jeg vil ikke rippe op i den, lad den være glemt, og hvis nogen bar Nag til hinanden den Aften, saa lad det være ude af Verden, jeg tror jeg tør sige god for begge Partier, alle handlede efter deres Overbe­ visning, og selv om vi ikke forstod hinanden, saa vilde vi alle noget godt — uden Tvivl. Nogle af mine bedste Venner, den omtalte halve Snes, jeg kan ikke sige Damer, for Klaus Vedel var iblandt, gik, saa snart det for os

9 saa triste Bestyrelsesvalg havde fundet Sted; jeg maatte blive i Anled­ ning af nogle Lovændringer, men lovede at komme efter. — Jeg slap derfra — hvor, jeg var alene — men saa naaede jeg op til å Porta, aah, jeg husker saa tydeligt det lange, smalle Bord, hvor I havde siddet en Stund og drøftet Resultatet; hvor det dulmede Sorgen at se jeres kære Ansigter! »Vil Du være med til at danne en ny Forening?« sagde I. »Næ — vi har jo vor Gymnastikforening.« Jeg satte mig. — Da langt om længe kom Ester med det forløsende Ord. »Soffi, en »Kvindelig Idrætsforening?« Hvor jeg elsker Ester for de Ord. Ja, ja, ja, en »K. I.«, hvor Svømning og Boldspil stod lige med Gymnastikken, aah, det jub­ lede altsammen i mig igjen. Ja, vi var unge den Gang, men vi vilde noget godt — og vi har naaet noget godt. — Gid »K. I.« maa ville det alle sine Dage. 5. O. Da »Kvindelig Idrætsforening«s § 1 blev skrevet, tænkte alle paa Lings Gymnastik som det eneste rationelle Grundlag, vi da kendte; men vi vilde ikke udelukke os og vor Forening fra i Fremtiden at kunne dyrke andre »Systemer«, saafremt der skulde opstaa saadanne, der efter vort Skøn hvilede paa rationelt Grundlag. Men nu, som for ti Aar siden, anerkender vi ikke andre Systemer end det lingske. Alle vore Ledere er uddannet paa Statens eetaarige Gymnastikkursus, hvor der drives Lings Gymnastik, saaledes som den efterhaanden har udviklet sig her i Landet. At der er foregaaet en Udvikling, er hævet over enhver Tvivl, og at »K. I.« har haft sin Del i denne Udvikling, er ligesaa utvivlsomt. De ældste af K. I.s Ledere fik deres første selvstændige Udvikling under Budtz-Jørgensen. De ikke alene gjorde Gymnastik under hans Le­ delse, men deltog ogsaa i teoretisk Undervisning hos ham, begge Dele tvang dem til indgaaende at tænke over hver enkelt Øvelse og Bevæ­ gelse — tvang dem til at danne sig en begrundet Mening om, hvorfor dette eller hint skulde gøres netop paa den Maade. De blev kritiske overfor andres, men ogsaa overfor deres eget Arbejde, og de blev som han ikke lænkebunden af det en Gang lærte, følte sig f. Eks. ikke tvun­ get til slavisk at følge den den Gang vedtagne Timeplan. De under­ kender ingenlunde den lingske Timeplan, men de ser ikke paa den som et stramt Panser, der hindrer enhver fri Bevægelse, men som et Ske­ let, der danner Kærnen, Samvittigheden i det daglige Arbejde, og som kan rette sig efter de givne Forhold og Øjeblikkets Tarv. Gymnastikken.

10 Hvad forlanger vi nu af den Gymnastik, vi øver? — Svaret paa dette Spørgsmaal maa naturligvis blive en Del forskelligt for de forskellige Mennesker, men de fleste vil vel være enige om, at Gymnastikken skal virke befriende, foryngende og opmuntrende, kort sagt bringe dem Glæde. Naturligvis vil tillige alle ogsaa vente, at Gymnastikken skal give dem en alsidig Motion, der giver og øger Kræfter, og bringer Smidig­ hed, Udholdenhed og Beherskelse med sig. En rigtig ledet Gymnastiktime vil altid fremkalde Glæde i Sindet og en Følelse af Lethed, især efter det afsluttende Styrtebad, som ingen burde unddrage sig. Hvor mange Gange har vi ikke oplevet at gaa trætte, modløse og uoplagte til en Time og lette og glade derfra. Alle Lederne vil kunne berette om saadanne opmuntrende Udtalelser som: »Jeg kan saa daar- ligt undvære min Gymnastik, for den gør mig saa glad.« Mon nogen opnaar denne Friskhed i Sindet og glade Stemning ved sin Hjemmegymnastik, den være nok saa god og grundig? Næppe. Det er sikkert en af de Fordele, man opnaar ved at give sig under Kommando og arbejde i Flok. Hvad Motionen angaar, saa vil sikkert endnu mange Kvinder ind­ vende, at de har Bevægelse nok ved det daglige Arbejde i Hus og Hjem; men til dem kan man blot sige: »Prøv først at gøre Gymna­ stik, og se saa, om De er af samme Mening.« Nej, mangen Husmoder, som »tripper« sig træt og gnaven i det daglige Livs Trummerum burde et Par Gange om Ugen komme til Gymnastik og »løbe og springe« sig let og befriet. Erfaringen viser, at det daglige Arbejde — det være nok saa af­ vekslende, altid efterhaanden vil blive ensidigt og virke nedbrydende paa Holdning, Gang og Bevægelighed. Nej, i Gymnastiksalen bliver man anderledes rakt og strakt; der føres Bevægelserne helt til deres Grænse, og Grænserne udvides; det giver Smidighed og samtidig Musk­ lerne mere Kraft. Adskillige vil nu spørge: »Kan Kvinderne ikke her igennem opnaa for stor Muskelkraft?« Vi tror det ikke. Disse Kræfter, anvendt paa rette Maade, giver Udholdenhed, Udholdenhed i Gymnastiksalen, og, hvad der er Maalet, ude i Livet. Kvinderne kan næppe faa for mange Kræfter og for megen Udholdenhed til at tage Kampen for Tilværelsen op. Det, man er bange for, naar man taler om og tænker paa Muskel­ kraft hos Kvinden, er, at den skal medføre kantede og skarpe, mand­ haftige Bevægelser. Det skal man naturligvis ogsaa vogte sig for og søge at oparbejde det rette Forhold mellem Smidighed og Kraft, thi det vil føre til Behændighed og Beherskelse. Men hellere en kraftig, ja selv lidt kantet Kvinde end en slap og holdningsløs; dog helst den kraftige, beherskede, kvindelige Kvinde.

11 Der er for Tiden stærkt Røre indenfor Kvindegymnastikken, idet Elli Bjørksten har aabnet vide Udsigter for os. Hun har bl. a. peget paa Mnskelisolationen som et Middel til at faa det spændte, kantede bort. Ved Muskelisolationen forstaar vi, at Nerverne er opøvede til kun at sætte de for Bevægelsen nødvendige Muskler i Arbejde og ikke sam­ tidig spænde Muskler, der ikke skal bruges, hvorved hele Legemet kom­ mer til at staa stift og spændt, og Aandedrættet for det meste hæm­ mes. Aandedrættet skal være saa frit og naturligt som muligt under alle Øvelser; kan vi lære det, vil vi ogsaa opnaa langt større Udholdenhed. Vi ønsker, at Gymnastikken skal give os Kræfter, saa vi faar større Herredømme over vort Legeme og bliver mere smidige og behændige; men dette vil tillige skabe Mod og Snarraadighed. Naar Nerverne er opøvede til hurtigt at lystre, føler man, at man klarer sig meget bedre i en kritisk Situation; man snubler, men falder ikke, og falder man en­ delig, saa slaar man sig ikke. Kraft, Mod og Snille er det gamle Ideal for Idrætsfolk, og vi Kvinder kan trygt slutte os hertil uden at være bange for at blive mand­ haftige, naar vi forstaar det paa den rette Maade. Ikke alle trænger til samme Motion; det er afhængigt af Alder, Kræfter, Øvelse o. a. Derfor er det heldigt, naar man, som i »K. I.«, har mange Hold, saa at Deltagerne kan gaa paa det Hold, som passer dem bedst i alle Henseender. Ogsaa indenfor de forskellige Hold kan der tages Hensyn til den enkeltes Standpunkt. Vi kalder vor Gymnastik Motionsgymnastik ogsaa for 1ste og 2det Holds Vedkommende. Paa disse Hold optages kun sunde, kraftige unge Kvinder med særlige Anlæg for Gymnastik. Naar de er vel trænede, vil de kræve langt kraftigere Motion end almindelige Hold, og de har Mod og Lyst til at gaa lidt udenfor det daglige; det bliver her snarere Le­ derens Opgave at holde igen, men hun har ogsaa Lov til at prøve Øvelser, som Gymnasterne paa de almindelige Hold ]ikke kan magte, og det falder naturligt, særlig paa 1ste Hold, at prøve det nye, der kommer frem. Foruden at give Deltagerne den Motion, de trænger til, har 1ste Hold særlig den Opgave at holde Idealets Fane højt, saaledes at det, naar Foreningen ønskes repræsenteret, er i Stand til at kunne vise den smukkeste Gymnastik, vi kan naa. Gid det ogsaa derved maa kunne blive et Middel til at drage til Gymnastikken de mange, mange Kvinder, som endnu staar uforstaaende overfor et Gode, hvori enhver dog saa let kan faa Del. »K. I.« har deltaget i mange Opvisninger, men aldrig i nogen Gymnastikkonkurrence. Vi øver vor Idræt for Sundhedens, Glædens og Skønhedens Skyld og ikke for at opnaa Anerkendelse eller sætte Re­ korder.

K. I.s nuværende Formand, Frk. INOER RUBIN.

K. I.s forste Formand Fru SOFIE OTTERSTRØM, f. Aaganrd.

Bestyrelsen. Fru Sigrid Andersen, f. Hertel, Sekretær fra Marts 1908—Marts 1911. Frk. Gunhilde Andersen, i Bestyrelsen fra Maj 1906—Marts 1908. « Gudrun Jensen, » » » » Kasserer fra Maj 1906 —April 1914. Fru Ellen Poul Jørgensen, f. Wolfhagen, i Bestyrelsen fra Marts 1910, Kasserer fra April 1914. .» Emma Kongsbøll, f. Koster, Suppleant fra Maj 1906—Marts 1908, i Bestyrelsen fra Marts 1908—Marts 1910. Frk. Nitta Middelboe, Sekretær fra Marts 1911—Marts 1916. Fru Sofie Otterstrøm, Formand fra Maj 1906—Marts 1908, Suppleant fra Marts 1908—Marts 1912. Frk. Inger Rubin, Sekretær fra Maj 1906—Marts 1908, Formand fra Marts 1908. » Ester Schrøder, Næstformand fra Maj 1906. » Marie Michelsen, Suppleant fra Maj 1906—Marts 1907. » Astrid Dalberg, » » Marts 1908. » Minna Haar, » » » 1912.

Medlemsantal.

Aar 1906 talte .»K. I.« 107 Medlemmer. — 1907 — — 283 — — 1908 — — 308 — — 1909 — 375 —• •

Aar 1911 talte »K. I.« 411 Medlemmer. — 1912 — — 444 — — 1913 — — 471 — — 1914 — 507 _

— 1910 — — 399 — — 1915

527 —

13 Ledere af Gymnastikken.

00p f-'oO'

60/8061

L e d e re .

Ialt.

1912/13

1914/15

1906/07

1910/11

1911/12

1913/14

1915/16 1 1 4 1 2 3

1909/10

i. Frk. Anna Andersen 1 1 2. » E. K. Andersen 3. » O. Bonfils . . . 4. » Boserup........... 5. ■> Dalberg........... 6. » L. G a d ........... 2 7. » H aar................. 8. » Hassel.............. 9. » Hestbech . . . .

2 2 2 6

1 2 1 1

5 2

1 1 2 2 2 2 2 2 14

1

1

1 1 1 3 1 2 2 1 6

10. * H ertel.............. 11. » Henriksen . . . 12. Fru Høime.............. 13. Frk. Johannesen . . . 14. » Johannsen. . . . 15. » Gudrun Jensen. 16. Fru Anna Jørgensen 19. Fru Lønborg . . . . 20. Frk. A. Madsen . . . 22. > M. Michelsen . 23. » Mølgaard. . . . 24. Fru Otterstrøm . . . 25. Frk. P o r s t .............. 26 » R ubin.............. 27. » Sandbech . . . 28. » E. Schrøder . . 29. » Schiøtz ........... 30. » Schou .............. 31. » Schultz........... 32. Fru Steenfeldt. . . . 33. Frk. S tu b ................. 21. » F. » . . . 17. » Poul » 18. Hr. * »

2

1 1 1 1 1 1 8

1

1

3 3 2 3 2 2 3 3 21

1 1

2

1 1

1

1

1

2 2 2 7 1 2 2 2 2 12

1 1 1

1 1 1

3

1

1 2 2 2 1

1

.

1 1 2 2 1 1

2 4 2

1 1 1 1 4

1 1

1 1

1 1 1 1 8

1 1

4 2 3 3 4 3 3 2 2 2 28

1

1

1 1 1 1 2 6

1 1

2 1 2 3 3 2 1 1 2 12 15 14 14 15 17 19 21 23 29 179 15 1 1

7 11 8 8 8 11 14 14 15 19

Antal Ledere

Gymnastikhold.

Antal Gym­ naster.

Antal Gym­ naster.

Antal Hold.

Billige Hold.

Antal Hold.

Billige Hold.

Aar.

Aar.

1906/07 12 1907/08 15 1908/09 14 1909/10 14 1910/11 15

161 236 225 202 278

1911/12 17 1912/13 19 1913/14 21 1914/15 23 1915/16 29

364 363 437 450 600

37 14 55

77 *)

56 48 26

73 •)

47 De billige Hold har været ledet af Frkn. Boserup, Schrøder, Nielsine Jør­ gensen, Stub, K. Jessen, Gudrun Jensen, K. Schultz og Fru Poul Jørgensen. ') 2 Hold.

14 Opvisninger.

Foreningen har i de forløbne Aar haft følgende Opvisninger: 1) 20. Maj 1907 i Fredericia. D. G. F.s Stævne. Leder Ester Schrøder. Deltagere 32. 2) 12. Februar 1908. D. I. F.’s Fødselsdagsfest i Odd Fellow Palæet. Leder Nanna Lønborg. Deltagere 26. 3) 21. Maj 1908. Londonholdets OpvisningiStarckes Skole.Leder Nanna Lønborg. Deltagere 22. 4) 26. Maj 1908. Londonholdets OpvisningiStarckes Skole.Leder Nanna Lønborg. Deltagere 22. 5) 3. Juli 1908. Londonholdets Opvisning i Tivoli paa Kunstnerplæ­ nen. Leder Nanna Lønborg. Deltagere 22. 6 ) 15. Juli1908 i London. 7) 22. Maj 1909. Aarhusholdets OpvisningiStarckes Skole.Leder Astrid Dalberg. Deltagere 19. 8 ) 24. Maj 1909. Aarhusholdets OpvisningiStarckes Skole.Leder Astrid Dalberg. Deltagere 19. 9) 31. Maj 1909 i Aarhus. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 19. 10) 23. April 1910. 1ste Holds Opvisning for Medlemmerne. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 20. 11) 22. Juni 1911. Generalprøve af Roskildeholdet i Idrætsparken. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 55. 12) 25. Juni 1911 i Roskilde. Leder Astrid Dalberg.Deltagere 55. 13) 17. April 1912 i Odd Fellow Palæet sammen med »D. K. F.« Leder Astrid Dalberg. Deltagere 30. 14) 3. Marts 1913. Pariserholdets Opvisning i Odd Fellow Palæet. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 16. 15) 15. Marts1913 i Antwerpen. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 16. 16) 16. Marts1913 i Bruxelles. Leder — - » 17) 19. Marts1913 i Paris. Leder — — » 18) 7. Juni 1914. Kvindestævnet i Gymnastikhuset. Leder Inger Rubin. Deltagere 78. 19) 8 . Juni 1914. Baltiske Spelen, Malmø. Leder Inger Rubin. Delta­ gere 78. 20) 4. Marts 1915 i Odd Fellow Palæet til Fordel for Dronningens Ind­ samling. Leder Astrid Dalberg. Deltagere 17.

15 Sammenkomster.

1 9 0 6 - 07.

Professor la Cour Dr. Arnold Møller

om P. H. Ling.

» Arvelighed og Udvikling.

Folketingsmand A. C. Meyer » Kvindehygiejne. Direktør Schiøtt

» Dyrene i Fangenskab.

1 9 0 7 - 08. om Kvindens Valgret. » Moden. » Hvorledes Skønhed bliver til. » Træthed. 1 9 0 8 - 09.

Fabriksinspektør Fru Arenholt Inspektør Emil B. Sache Magister Harald Nielsen Skolebestyrer Hass

Professor C. C. Jessen Frøken Louise Schrøder

om Hygiejne og Lægekunstens Fremskridt.

Oplæsning.

Direktør Schiøtt

» Hvad man forstaar ved Kultur.

Fabriksinspektør Fru Arenholt » Kvinders Selverhverv. Fru Nanna Lønborg Nielsen » Indledning til Diskussion om Børne- gymnastik.

1909 -10.

om Lys og Liv. » Indtryk fra 14 Dages Kursus paa Centralinstituttet. » En Rejse gennem Albanien. » De fattiges Børn. 1910-11. om Bakterier og deres Bekæmpelse. » Kvinden i Erhverslivet. Oplæsning. » Den hvide Slavehandel.

Professor Weiss Fru Nanna Lønborg Nielsen

Åge Meyer Benedictsen Dr. Arnold Møller

Dr. Karen Andersen Frk. Bønsdorf Fru Clara Koefoed Oberst Liljefalk

1911—12. om Oberst Læssøe. » Turnvater Jahn.

Oberst Liljefalk Hr. Ottar Fru Angelo Fru Charlotte Hauch

» Musikunderholdning. » Skønhed i vort Hjem.

16 1912—13.

Overretssagfører /. L. Ncithansen

Skal Kvinder drive Idræt?

Ingeniør Folke

om Georgismen.

Fru Sigrid Neiiendam

Oplæsning.

1913—14.

om Svømning. » Havebyer. Oplæsning. » Stuekultur. Oplæsning.

o

Dr. H. P. Lund Dr. med. Povl Heiberg Frk. Tvede Overgartner Risum Hr. Engelstoft

1914—15.

Skolebestyrer Hciss Frk. Louise Schrøder

om Opdragelse. Oplæsning.

1915-1(1.

Dr. phil. Frederik Poulsen

om Minder fra en Rejse i Lilleasien.

Frk. Tvede

Oplæsning.

Vore Sammenkomster har som Regel været afholdt den første Ons­ dag i Maaneden. I de første Aar fik vi Lov at benytte et Lokale hos Skolebestyrerinde Frøken Gunhilde Andersen, og vi havde det hyggeligt og rart dér. Men da Foreningen voksede, maatte vi søge større Plads, og vi har da i de senere Aar haft vore Møder i Kvindernes Køkken. Vore Medlemmer kender den dejlige Te og Kaffe og de Bjerge af Hve­ der, der bliver serveret for os dér for 25 Øre i yndige, blomstersmyk­ kede Stuer. Vi har i de senere Aar opgivet at holde Sammenkomster hver Maaned, da vi syntes, det var svært for Medlemmerne at faa Tid til at komme saa ofte sammen, til Gengæld myldrer de nu ind i »Kv. K.«s store Lokaler, og vi er glade for de faa, men godt besøgte Sammen­ komster, vi nu har. (Om Vinteren har vi sommetider taget paa Skøjte- og Kælketure i Stedet for at gøre Gymnastik, det har været fornøjeligt og friskt.) Grunden til, at vore Sammenkomster har været saa godt besøgt, er naturligvis i første Række den, at det igennem Aarene er lykkedes os at skaffe saa udmærkede Kræfter til at holde Foredrag og Oplæsninger, og vi er meget taknemmelige mod de mange, der paa denne Maade har glædet og interesseret »K. I.«s Medlemmer.

17 Fester.

3. Oktober 1906 hos Frøken Gunhilde Andersen. Feststemning — kulørte Lamper — Efteraarsblomster — hjemmelavet Æblekage — Dans i Gymnastiksalen — Løjtnant Budtz-Jørgensen skulde have holdt Fore­ drag, men han kom ikke paa Grund af Sygdom. Passiaren gik livlig. 29. April 1908 i Søpavillonen. Kaptajn Holger Nielsen holdt et interessant Foredrag om Livredning. 28. April 1909 i Wittmacks Lokaler. Aftenunderholdning arrangeret af Hr. Ottar, Fru Sigrid Neiiendam og Hr. Aage Berntsen. Rammen, der skulde udstilles paa Aarhusudstillingen og var lavet af Medlemmer, blev meget beundret. Den er nu hængt op i »K. I.’«s Lokaler i Klubhuset. Efter Bordet blev der danset. Studentersangforenin­ gen, der tilfældigt viste sig, blev modtaget med Jubel, de sang og dan­ sede med os, og alle morede sig udmærket. 23. April 1910. 1ste Hold gav en Opvisning i Starckes store Sal. Et Fornøjelses- raad med Ester Schrøder i Spidsen havde i den lille Sal arrangeret et festligt Bord. Salen var pyntet og Traktementet velsmagende. Senere dansedes der i den store Sal, som under Spisningen var bleven beklædt med en lang, malet Frise, som vi havde laant af K. B’erne. 15. Februar 1911 i Studenterforeningen. Musikalsk Underholdning ved Hr. Bang, Hr. Salomon, Frøken Betty Hass, Frk. Peschcke-Køedt, Fru Lorentzen. Væggene var dekoreret med Udkastene til Fanen. Lodtrækning om Maleriet, som var skænket til Fordel for Fanefondet. Dans. 21. Maj 1911. Paa Foreningens 5aarige Fødselsdag blev de nye Lokaler i Klub­ huset indviet. Det var en stor Festdag, og den blev fejret hele Dagen igennem. Kl. 12 var Pressen og særlig Indbudte til Stede. Kl. 1—2 Medlemmerne. Kl. 2 —4 Ikke-Medlemmer, Damer og Herrer, og Kl. 71/.* var der festlig Sammenkomst med Fællesspisning i Forsamlingssalen, — Kaffe paa Taget. Stor Tilslutning. 21. Maj 1912 i vore Lokaler i Klubhuset. Foreningens Fødselsdag. Lange Borde, dækkede paa Taget — Blomsterbuer — kulørte Lamper — Chokolade — men vi frøs, vi frøs forfærdeligt.

18 26. Februar 1913. Wittmacks Lokaler.

Lysbilleder fra de olympiske Lege i Athen, London, Stockholm blev forevist og ledsaget af Forklaringer af Hr. Ottar. Musikalsk Underhold­ ning ved Frkn. Edith Skov og Dida Jon-Hansen. Dans. 6. Marts 1915 i Kvindernes Handels- og Kontoristforening. Musikalsk Underholdning ved cand. teol. Helge Haar, Concertsan- ger Carl Møller, Fru Weihe, Frk. Kayser og Frk. Juhl.

Vore Klublokaler m. m.

1 mange Aar havde vi med Interesse fulgt Idrætsparkens Tilblivelse og det store Hus, som skulde rumme alle Omklædningsværelserne og

Tribunen, hvorfra man skulde have det bedste Orerblik over Fodboldbanen. Efter en Del mundtlige Forhandlinger fik vi i Marts 1911 Brev fra Oberst­ løjtnant Fritz Hansen, daværen­ de Formand for Dansk Idræts­ forbund, om »K. I.« vilde leje en af de smaa Lejligheder, der fandtes øverst oppe, samt Tag­ anlægget. Bestyrelsen undersøgte Forholdene, og Resultatet blev, at vi lejede hele øverste Etage med Ret til Fremleje for den ene Lejligheds Vedkommende. Vore egne nuværende Lokaler

bestaar af 2 Værelser, et glimrende Styrtebadsrum med varmt og koldt Vand, en Forstue, et Loftsrum og et langt gruslagt Tag, hvorfra man har en pragtfuld Udsigt over Fælledparken. Vi udstyrede det ene Væ­ relse som Dagligstue, medens det andet bruges som Omklædningsrum. Taget begyndte vi at bruge som Solbadeanstalt, men Forstaaelsen af denne moderne »Nydelse« delte vore kvindelige Medlemmer ikke med Bestyrelsen, og den Kone, vi havde engageret til at sidde og passe paa, fik Lov til at sidde og stoppe i Stedet for. For at bruge Taget til noget begyndte vi saa paa Friluftsgymnastik — et Hold om Eftermid­ dagen Kl. 3 og et Hold ved 7-Tiden — det slog an, og senere da

19 Kvindebanen blev færdig, har vi udvidet Gymnastikundervisningen og taget Boldspil, Stangspring og Spydkastning med. Den ene Lejlighed, som ligger modsat vor p 2 a den anden Side af

Taget, har vi lejet til Køben­ havns Hockeyklub. Et udmær­ ket Samarbejde har bestaaet mel­ lem de 2 Foreninger, vore Da­ mer spiller Hockey under Ho­ ckeyklubben, og dens kvindelige Medlemmer skal være Medlem­ mer af »K. I.«.. Mangen en Hockeykamp er bleven afsluttet med en hyggelig Kop Kaffe paa Taget eller i vor Dagligstue, og Herrerne fra K. H. sætter sik­ kert Pris paa det gode Naboskab. Da vi skulde installere os, havde vi den store Glæde at ,, c i u* r ' \ r •

Gymnastik paa „Taget". modtage forskellige Gaver. Vi fik det store Solsejl, som ogsaa skulde forhindre Folk i Fælledparken fra at holde for godt Øje med, hvad vi foretog os paa Taget, en Masse dejlige Flugtstole blev vi begavet med, og Pengegaver fik vi ogsaa. Lokalerne benyttes nu mest om Sommeren, men det er vort Haab,

Hvil paa „Taget". at vore Medlemmer ogsaa om Vinteren skal finde derud, og vi tror, at naar først det store, nye Gymnastikhus bliver taget rigtigt i Brug, kom­ mer K. I.’erne mere paa Østerbro og føler mere Trang til at have et hyg­ geligt Sted, hvor de kan sætte sig op og passiare. Inger Rubin.

Fanen.

Den 31. Maj 1909 lagdes Grunden til Foreningens »Fanefond«. Der var Gymnastikstævne i Aarhus den Dag. Kvindelig Idrætsforening var repræsenteret med et Hold. Fra Esbjerg var der sendt en Fane, men Holdet mødte ikke saa tidligt, at det kunde være med i Optoget gennem Byen. Da nu vort Hold ingen Fane havde, fandt »man« det passende, at Fanen uden Hold kom i Spidsen for Holdet uden Fane, og vi kom saaledes ved den Lejlighed til at »sejle under falsk Flag«. Og vi følte os ikke stolte. Dette gav vistnok Stødet til, at der den Dag blev lagt de første Kroner og Ører sammen som Begyndelsen til et Fanefond, morsomt nok skete det samtidig to Steder paa een Gang, uden at de forskellige Parter gensidig havde nogen Anelse derom. Siden hen blev der ved hver Lejlighed, hvor vore Medlemmer mød­ tes, samlet ind til »Fanefondet« — og det strømmede ind — med »2 Ører« — og Medlemmerne kunde ikke begribe, at det ikke blev til noget med Anskaffelsen af Fanen, man begyndte saa smaat at blive træt af de idelige Indsamlinger, og dog havde det i Virkeligheden lange Udsigter. I Decbr. 1910 var Fondet ikke vokset til mere end ca. 50 Kr., der var langt igen til de godt 100 Kr., som vi den Gang troede, vi kunde faa en tilfredsstillende Fane for. Saa fik Frøken Mary Bonfils den smukke Tanke at skænke et kønt, lille Blomstermaleri til Foreningen til Bortlodning til Fordel for Fanefondet. Og nu fik Medlemmerne travlt. Der solgtes ialt 896 Lodsedler a 25 Øre. Ved den festlige Sammenkomst den 15. Februar 1911 i Studen­ terforeningen, hvor Lodtrækningen skulde foregaa, kunde det meddeles,

21 at Fondet, takket være Frøken M. B. med eet Slag var vokset fra 56 Kr. til 271 Kr., og dermed var Indsamlingen sluttet, nu var Anskaffelsen en afgjort Sag. Under Salget af Lodsedlerne var Planen om Fanen kommet til For­ standerinde for Tegneskolen for Kvinder, Frk. S. 'Christensens Kundskab, og hun bad da om at maatte give sine Elever i ældste Klasse den Op­ gave at tegne Udkast til en Fane til »K. I.«, uden at vi paa nogen Maade skulde være bundet til at benytte noget af Udkastene. Eleverne kastede sig med Lyst og Energi over Opgaven. Ved ovennævnte Sammenkomst var Væggene i Salen dekoreret med 13 mere eller mindre vellykkede Udkast, og Medlemmerne foretog en

Fra Faneindvielsen. Roskildeholdct.

Afstemning om, hvilket de syntes bedst om. Der var dog intet, som vandt udelt Begejstring. For nu at faa Fanen udført paa den smukkeste og bedste Maade henvendte Bestyrelsen sig til Fru Elfridc Brun-Smidt og Kunstnerinderne Frøknerne M. Bonfils og Fru Emma Kongsbøll og bad dem tage sig af Sagen. Da de gerne vilde, blev de paa Generalforsamlingen den 29. Marts 1911 højtidelig valgt til med Bestyrelsens Sanktion at udføre dette Hverv. Det viste sig at være et meget heldigt Valg. Den lille Komité kastede sig med sand Energi over Opgaven. Da de, ligesaalidt som Be­ styrelsen, syntes særlig godt om noget af de omtalte Udkast, henvendte de sig til Frk. Margrethe Drejer og bad hende udføre et Udkast til Fanen. Kort efter havde Frøken Di ejer det færdigt. Midt i det hvide Kors i Dannebrog havde hun anbragt vort Mærke indrammet i deko­ rative Blade. Dette Udkast faldt saa heldigt ud, at det straks vandt Ko

22 mitéens og Bestyrelsens Bifald, hvorefter Frk. Drejer udførte det over­ ordentligt smukt i Silke og Guldbroderi paa en dejlig Silkedug. Den 22. Juni 1911, da det store Roskildehold skulde have sin Generalprøve i Idrætsparken, fik Fanen sin Indvielse. Paa Tribunen, der var rejst lige nedenfor Vinduerne til »K. I.«s nye Lokaler (taget i Brug den 21. Maj samme Aar), stod Holdets 56 Deltagere opstillet i 4 Ræk­ ker, og udenom flokkedes Hundreder af Foreningens Medlemmer, Ven­ ner og Beundrere, medens Fru Nanna Lønborg Nielsen indviede Fanen og slog det første Søm i for Sandhed, Fru Otterstrøm det andet for Sundhed og Frøken Inger Rubin det tredie for Skønhed. Fru Lønborg Nielsen holdt følgende Tale: »Da vi i Fredericia vandt vor første Faneplade, ejede vi endnu intet Sted at anbringe den. Og da vi i London marscherede ind paa den store fremmede Plads, havde vi laant det Dannebrogsflag og for Resten ogsaa den Fanebærer, der gik i Spidsen. Der ude i det fremmede gjorde det dog ingen Ting, der var vi først og fremmest danske Kvinder, og laant eller ikke var det vort Flag, under hvilket vi anspændte os, og under hvilket vi sejrede. Men det er jo ikke helt det samme, naar vi er mellem Landsmænd. Det er kun menneskeligt, at vi da ikke kan nøjes med at laane et Dannebrogsflag. Fælles Kampe og fælles Maal giver fælles Mærke. Naar en Kreds af Mænd eller Kvinder slutter sig sammen til fælles Arbejde, vil der i Reglen over dem svæve et usynligt Tegn, der, alt som Tiden gaar, og deres Stræben tager Form og Skik­ kelse, bliver dem tydeligere og kærere. Og en skønne Dag sidder det der. Længe inden fremmede Øjne kan se det, har de i Folkets fælles Flag set det lille Felt, der betyder deres Indsats, deres Stolthed og de­ res Haab. Da er Øjeblikket kommet til at faa sin egen Fane, hvor der i den Flagdug, der betyder alles Ære, sidder det lille Mærke, som be­ tyder et Ønske om at kunne være med til at øge og opretholde den. Saaledes er det ogsaa gaaet os. Vi er begyndt med Arbejdet, og af det er Fanen, vor Fane vokset frem. Saa lad den da folde sig ud for første Gang over vore Hoveder. Og lad os nagle den til Stangen, der skal bære Sejersminderne, som et Tegn for: Sundhed, Sandhed og Skønhed — som et vajende Symbol paa, at ligesom vi har lovet at fæste vort lille Mærke i Folkets Flag, saaledes vil vi stræbe at sætte vort beskedne Spor i dets Udvik­ ling ved at danne det en Skare af ranke og karske Kvinder. Lad os da saa udbringe et Leve for »K. I.« og dens Fane.« Siden har vor dejlige Fane vajet ved alle Stævner her i Landet, hvor »K. I.« har deltaget. Sidst vajede vor Fane i de danske Kvinders Valgrets-Takketog.

23 Da Bestyrelsen paa Forhaand var imod Planen om Kvindetoget, skyldes det udelukkende nogle faa Medlemmers Energi, at Fanen kom med. De var begejstrede for Tanken om Toget og syntes ikke, deres elskede Fane maatte savnes dér. Derfor blev de ved at presse Bestyrel­ sen, til de fik Lov at bære Fanen frem. Nu bagefter indser vi alle, at det kun var rigtigt og godt, at den kom med, og er taknemmelige for Frøknerne Thora Roede, Flelga Dahl og Nina Østergaards Udholdenhed. Gid Foreningen altid maa have saadanne Medlemmer, der staar Vagt om og holder Fanen i Ære!

Højt, højt hæve vi vor Fane, frem gennem Striden bære vi vort Flag!

Ester Schrøder.

Sommeridrætten.

»K. I« er stiftet i Foraarstiden, og det første Arbejde, Foreningens Debut, blev Boldspillet. Det kunde ses som et godt Varsel for de Interesser, der skulde værnes om, for at bringe Foreningen i Stand til at svare til sit Navn. Morsomt er det at mindes de begejstrede Udraab, der hørtes i den lille Forsamling, som dannede Foreningen, den Gang Navnet blev fun­ det. Fru Otterstrøm, vor skattede og senere saa haardt savnede Med­ arbejder for Idrætten, var aabenbart ikke særlig glad for de hidtil fore- slaaede Navne, men ved at høre Forslaget om Idrætsforening og i For­ bindelse med »Kvindelig« for hun op i vild Begejstring, og jeg tror endogsaa, at hun omfavnede Forslagsstilleren (som dog ogsaa var »kvin­ delig«). «Kvindelig Idrætsforening«, ja, det var det rette Navn, der var ingen Tvivl mere, men kun Glæde. Arbejdet begyndte, og det blev Langbold. For senere tilkomne Medlemmer af »K. I.» maa det lyde som en Fabel at høre om de primitive Forhold, hvor under vort første Boldspil startedes. (Jfr. vore nuværende Lokaler og Kvindebanen i Idrætsparken!) Spillerne meldte sig snart; der var ca. 30, og Lederne kom ligesaa hurtigt, idet de to Gymnastiklærerinder Frøknerne Ester Schrøder og Marie Michelsen tilbød Foreningen at lede Holdet uden Vederlag den første Sommer. Men Banen til at spille paa, — ja, det blev slet og ret en Losseplads med, hvad dertil hører! Men den var vor egen, vi havde faaet fuld Raadighed over den af Københavns Kommune, og glade var

24

vi. Den mindeværdige Plads laa lige bag ved den gamle Ladegaard og ved Siden af Københavns Boldklub, et rart Naboskab, som senere kom os til gode, idet Pladsen da blev inddraget under Klubben og fint planeret, hvorefter vi fik den at leje. Det gik fortræffeligt med Boldspillet, der var Liv og Fart over det hele Sommeren. Pladsen benyttedes væsentligt, som den var, kun ryd­ dede vi selv det væste af Vejen. Næste Aar, paa Generalforsamlingen i Marts 1907, blev Medlemmerne yderligere opfordret til at møde i Paa- skeferien og rydde videre paa Pladsen. Det blev gjort, og saa blev der senere Raad til at lade den tromle. Vi syntes, at Pladsen kunde udnyttes mere endnu end til Bold­ bane, den var rigelig stor, og man fik den Ide, at lade Medlemmerne efter Behag anlægge sig smaa Haver dernede. Ideen vandt Tilslutning, og der blev gravet og saaet af adskillige; Foreningen anskaffede Have­ redskaber, og Skur blev tømret af Frk. Sara Hansen. Det viste sig dog senere, at de pæne smaa Haver ikke kunde være i Fred for »løse Fugle«. Der var ikke mange, som fik Glæde af deres Jordbær! Fra Sommeren 1907 begynder Arbejdet med de forskellige Idræt­ ter. Vi starter det Aar med Tennis, Langbold, Roning og Svømning. Det har vist sig gennem Aarene, at Arbejdet med Sommeridrætten kræver et vist Fond af Taalmodighed og Resignation, inden man naar ad Maalet til. Det har ikke været gjort med pæne Programmer, smaa Medlemsbreve holdt i de mest lokkende og indtrængende Toner, nej, mange maatte ved deres personlige Iver og Interesse virke for Sagen, og her har vi haft gode Medlemmer at støtte os til. Sommeridrætten er i allerhøjeste Grad afhængig af Vejret og Plads­ forholdene; det kan aldrig blive det støtte og stadige Arbejde som om Vinteren. Hertil kommer yderligere Sommerferien, som splitter. Det var altsaa alt andet end let at optage dette Arbejde, men en Trøst er det dog nu, at det med Aarene er blevet og stadig maa blive lettere, idet Pladsforholdene i høj Grad er forbedrede. Efter at have arbejdet lidt med Roning i 1907—08 har vi ladet det udgaa af Programmet. Det viste sig vanskeligt at faa Ledere dertil, og uden rigtig Kaproningsbaad, som vi ikke ejer, bliver det heller ikke til noget. I Foreningen har der været Adgang til Tennis i Aarene 1907—14 inklusive. Vi har haft Bane først Fælledvej 12, Nørrebros Døtreskole, og efter dens Nedlæggelse paa Strandboulevarden; senere i 1913—14 blev der lejet en Del paa »A. B.«’s Bane ved Tagensvej. Vi har haft Glæde og Fordel af Tennisholdene, saalænge vi kunde faa de først­ nævnte Baner. Det var, hvad vi kunde magte at skaffe Deltagere til, og Spilletiderne var gode. Da vi flyttede til »A. B.«, mente vi, at de langt bedre Baner og gode Omklædningsforhold med Styrtebade etc. vilde

25 yde Garanti for god Tilslutning. Men det blev ikke saaledes; vort Leje- maal var for stort, Holdene blev langt fra optaget, — der var mange Hold, men de bedste Spilletider, nemlig fra Kl. 6 Eftm., manglede, dem vilde Klubben selv disponere over. De færreste af vore Medlem­ mer er jo i Stand til at spille Tennis midt paa Dagen, selv om For­ holdene er nok saa fristende. Da Sommeridrætten yderligere i 1914 led et Afbræk paa Grund af Træningen til Kvindestævnet, som jo først sluttede ind i Juni, gik det i høj Grad ud over Tennis, og Resultatet blev, at vi besluttede indtil videre at henvise tennisinteresserede Med­ lemmer til at spille direkte i Klubberne, fremfor at lade Foreningen bære Risikoen som Baneudlejer. Allerede tidligt bestemmer vi at dyrke Svømningen som vor Hoved- Frilufts-ldræt, saa udmærket som den svarer til vore Principper; den er en Idræt, der samler de mange. Af gamle Optegnelser fra Foreningens tidligste Dage ses, at vi straks det første Aar søger og faar Optagelse i Dansk Idrætsforbund som særlig svømmeinteresseret Forening. Ret hur­ tigt derefter oprettedes imidlertid »Dansk Svømme- og Livredningsfor­ bund«, hvorfor vi lod os overføre til dette i Stedet for at være direkte Medlem under Idrætsforbundet. Det har været os meget magtpaaliggende ved Siden af at arbejde for stor Tilslutning til Svømningen ogsaa at vække og udbrede Interessen blandt Medlemmerne for Kendskab til Livredning. I den forløbne Tid har flere af vore Svømmere med smukt Resultat bestaaet »Dansk Svømme- og Livredningsforbund«s Prøver i Liv­ redning og herfor erholdt Forbundets Sølvmedalje. Det er vort Haab, at Medlemmerne ogsaa i Fremtiden vil interessere sig for disse Prøver og arbejde paa at opnaa den dertil krævede Udholdenhed og Færdighed. I de første 2 Aar benyttede vi Kommunens Søbadeanstalt i Gas­ værkshavnen til Svømmeundervisningen. Tilslutningen var ikke stor, sær­ lig ikke i 1907, hvor vi havde en ualmindelig kold og regnfuld Som­ mer. Siden 1909 har vi benyttet »Helgoland«s kommunale Afdeling med Undtagelse af Sommeren 1913, hvor »Helgoland« var lukket paa Grund af Strandvejens Omlæggelse; dette Aar flyttede vi til Hoyers Friluftsgymnasium og prøvede endvidere ogsaa at benytte Badeanstalten i Gasværkshavnen igen; Holdet paa sidstnævnte Sted gik dog atter ind, idet det har vist sig, at Flertallet ønsker at bade ude ad Strandvejen; det er den Vej, Strømmen gaar Sommermorgener og -Aftener. Arbejdet med Svømningen er gaaet støt fremad Aar efter Aar, trods den danske Sommers Lunefuldhed. Det har været en Glæde at se de kendte Ansig­ ter vende tilbage til Holdene og nye komme til. I Slutningen af August 1909 havde vi vor første Svømmeopvisning, dog nej, vi vovede ikke at kalde den saaledes første Aar, det maatte lyde mere bredt og ge­ mytligt, og saa blev det til »Sammenkomst i Vandet«. Ideen var mor­ som og faldt i god Jord. Man glædede sig til at mødes efter Ferien til

26 kammeratligt Samvær. Alle var velkomne ogsaa uden foregaaende Træ­ ning, ja egentlig blot med saa megen Færdighed i Svømmekunsten, at de lige kunde klare sig i det ikke alt for dybe Bassin. Først fik de flittige Svømmere, der jo havde gaaet til Undervisning i Foreningen hele Sommeren, Lejlighed til at vise frem, hvad de duede til; det gik pænt, og Resultaterne af Sommerens Arbejde var tilfredsstillende. Da den højtidelige Del af Festen saaledes var endt, tog Gemytligheden fat, og selv om det ikke helt lykkedes at faa ryddet Broerne, saaledes at det bogstavelig talt blev en Sammenkomst i Vandet, blev der dog snart et vældigt Mylder i Bassinet, — i lange Rækker sprang man i Vandet efter hinanden, der blev piudret, vendt Kolbøtter, og man dukkede hin­ anden. Ind imellem vistes der pæne Udspring, og der var ogsaa arran­ geret Dykning efter Præmier, samt Forhindringsløb. Sammenkomsten

sluttede dog paa Landjorden med hyggelig Kaffedrikning i »HeIgoland«s Have. Siden har »K. I.« hver Eftersommer, dog med Undtagelse af eet Aar, haft sine private Svømmeopvisninger, der paa en god og fornøje­ lig Maade har vist Arbejdets Fremgang. Paa Initiativ af vor mange- aarige Svømmelærerinde Fru Højme gjorde Foreningen i 1915 »Sprin­ get« og vovede at indbyde til en offentlig Svømmeopvisning paa »Helgo- land«s store nye Badeanstalt. 1 Sommerens Løb havde flere af vore dygtige Svømmere allerede haft Lejlighed til at gøre sig bemærket ved »Dansk Svømme- og Livredningsforbund«s Opvisninger. Saaledes f. Eks. den 20. Juni ved Opvisningen til Fordel for Centralkomitéen, hvor Frø­ ken Nanny Christensen blev Nr. 1 i 100 Meter Svømning, og Frøken Karen Hansen sejrede i Kunstudspring. Senere ved den internationale Svømmeopvisnirrg den 22. Juli, hvor der jo var stort Besøg af svenske Deltagere, blev Frøken Nanny Christensen Nr. 2 i Kunstudspring, me­ dens en svensk Dame blev Nr. 1. Nu skulde vi altsaa prøve, om der blandt Publikum var saa stor Interesse for »K. I.«, at vi kunde samle Tilskuere til en stor offentlig Svømmeopvisning. Vore Svømmelærerinder

27 mente, at vi nu var naaet dertil, at vi havde noget at komme frem med. — I Løbet af Sæsonen havde der været Adgang for alle Medlem­ mer, der mente sig kvalificerede til at deltage i Opvisningen, til at faa

gratis Træning under Vejledning af vore Lærerinder. Disse paatog sig herved et stort ekstra Arbejde, som de imidlertid fik megen Ære og Glæde af. Opvisningen fandt Sted den 25. August 1915 Kl. 6 V 2 Eftm. og var meget vellyk­ ket. Programmet var, som man er vant til at se det ved Svømme- opvisninger herhjemme. Der var Hurtigsvømning, Ryg- og Bryst­ svømning, Bjærgning, og hvad man endnu ikke er forvænt med at se Damer optræde til: Kunst­ udspring saavel fra 5 som fra 10 Meter Vippen. Til Stede var en talrig Forsamling af Tilskuere, ca. 2000 . »K. I.«s første offentlige Svømmeopvisning blev modtaget med stor Velvilje og udmærket omtalt i Pressen. Der er nu meget at arbejde videre paa her,

og Svømningen maa ikke alene paakræve Interesse som Idræt, der skal vises ved Konkurrencer, men i det store og hele som den Idræt, der yder en udmærket Motion i frisk Luft og Saltvand, og derfor bør den dyrkes af de mange. Gudrun Jensen.

Friluftsidræt. Naar Sommerprogrammet kommer ud, og der staar »Friluftsidræt« paa Programmet, siger mange: »Hvad er det?« Og vi, der har del­ taget, svarer: »Det er alt muligt fornøjeligt, rart og sundt«. Det fore- gaar paa Kvindebanen ved Klubhuset, og Timens Forløb afhænger no­ get af Vejret og af Deltagernes Antal. Er det koldt, begynder man med Boldspillene, dem med Fart i, og der har vi drevet det mest fornøjelige Spil »Haandbold«; der gaar saa ikke mange Minutter, før man har faaet

28 Varme i Kroppen. Hvis nogen saa paa Spillet, vilde de maaske ikke synes, at det saa særlig interessant nd, men spørg Deltagerne; der er vist ikke een, som ikke gaar op i Spillet med Liv og Lyst, og en ud­ mærket Motion er det. Naar man er blevet træt af det stærke Løb, som der jo fordres, gaar man i Lag med Langbold, dette gamle Spil, som vel de fleste har drevet i deres Skoletid, men som man aldrig bliver ked af — selv voksne bliver ivrige som Børn, naar de spiller med. — Eller man er delt i Hold, (hvis der er saa mange Deltagere) og eet Hold tager Spyddene frem og øver sig i Spydkast, selvfølgelig baade med venstre og højre Haand; det er en god og smuk Idræt (naar det gøres smukt), og et andet Hold tager Stangspring, som Kvinder vel hverken kan eller skal drive for højt, men som er fornøjeligt, navnlig naar Vej­ ret er saa varmt, at man kan staa stille uden at fryse, og naar man ikke er for mange paa Holdet. Nogen Gymnastik gøres ogsaa, samt smaa Spring og Væddeløb osv. At lede Friluftsidrætten er en vanskelig Opgave, og der er maaske ikke mange af Deltagerne, der tænker paa det Forarbejde, der skal til, eller paa hvor let Lederens Plan bliver kuldkastet, idet vedkommende Leder som sagt med sin Plan er afhængig af Vejr og Vind — og af Deltagernes Antal i langt højere Grad end Lederne ved indendørs Gym­ nastik. Og hvis der ikke er en ordentlig Plan, føler man sig utilfreds med det hele; ligesaavel som man, naar Timen er godt tilrettelagt, føler et Velvære og en Glæde bagefter, som jeg vilde ønske mange, mange maatte føle; man føler sig yngre og lettere og saa uendelig glad. Dette svære Hverv har Frøken Ester Schrøder haft i flere Aar, og vi er vist alle enige om, at ingen kan gøre det saa godt, for hun har gjort det saa- ledes, at vi følte den Glæde og Tilfredshed, som man skal føle. En Deltager.