292669879

56 bedømme, dadle, opmuntre, rose, forklare og altid lede i den rigtige Retning. Han var Pædagog. Ønskede virkelig at opdrage, og han skyede ingen Ulejlighed. Selv meget tungt og langsomt arbejdende, blev det af Vigtighed for ham at finde og at anvise for andre den nærmeste Vej til Maalet. Saaledes var det ham ligegyldigt, om han ofrede Timer paa at indarbejde en lille tilsyneladende ubetydelig Ting, naar han blot vidste, at det kunde betale sig i det lange Løb. Han troede ikke paa, at Fær­ dighed kom med Øvelse, naar ikke Tingen blev øvet fuldt rigtigt fra Begyndelsen. Jeg har set ham lære en Klasse Drenge at tage Styrtebad, hvorledes de skulde hænge Haandklædet op, hvilken Fod der skulde tørres først, og hvor den skulde sættes, naar den var tør, hvordan Tøjet skulde tages paa, og Støvlerne snøres o. s. v. Det tog Tid, men jeg har heller aldrig set en Flok Drenge tage Styrtebad saa hurtigt, som de samme Drenge 14 Dage senere. Og det tilsvarende i Gymnastik. Det var vel ofte, at vi ikke straks forstod, hvad dette eller hint egentlig skulde bruges til, det, som vi nu øvede os paa, men en skønne Dag fandt vi det som et Moment af en større Øvelse, som vi maaske tidligere ikke havde kunnet magte, og som nu gik saa forbavsende let. Som den Personlighed, Budtz-Jørgensen var, er det altsaa, selv efter de faa Aar han arbejdede i, tydeligt at se, i hvilken Retning hans fort­ satte Arbejde vilde være gaaet. Han vilde sikkert have formaaet at skabe et virkelig brugbart og holdbart Øvelsesudvalg med formbestemte Øvel­ ser, og han vilde med rolig og aldrig forhastet Kritik have mødt alle de nye Strømninger indenfor vor Gymnastik. Hvor ofte har vi ikke haft Lejlighed til at beklage, at Døden saa tidligt berøvede os en saa ihær­ dig og redelig Arbejder, en Mand, paa hvis Dom man altid kunde lide. Nanna Lønborg.

Made with FlippingBook - Online catalogs