S_Teateravisen

Til tilskuerne Det siger sig selv - men jeg kan ikke lade være at lægge stemme til - at jeg har de varmeste øn­ sker for FOLKETEA­ TRET i anledning af Af skuespilleren Bjørn Watt-Boolsen, Folketea­ trets direktør fra 1959 til 1971.

Kommer alle til at sidde på ægte Fløjler! Robert Neiiendam for­ tæller i FOLKETEA­ TRETS HISTORIE: »Ombygningen blev le­ det af den ene af Det kongelige Teaters byg­ mestre, Professor Dah- lerup, og fuldendtes i Løbet af Sommeren 1882. Den forbedrede tilskuernes Garderobe og Foyer og gennem­ skår Logerækken for at skaffe passage til Reser­ veudgange. Samtlige ståpladser bortfaldt, al­ le Siddepladser på Bal­ konen fik nummer, og tændte Olielamper an­ bragtes rundt om i hele Lokalet. På Jubilæums­ dagen den 18. Septem­ ber 1882 genåbnedes Huset i sin nymalede Skikkelse med en Fest­ forestilling ... efter at Reprisen GRÆD BARE var spillet kom Afte­ nens Clou: FOLKE­ TEATRET RUNDT I 25 ÅR, hvori Carl Wullf i en morsom Ramme præsenterede en Række Scener af Reper­ toirets mest kendte Stykker.» Man får et levende ind­ tryk af dette repertoire og især af de - på grund af Det Kongelige Tea­ ters privilegium - stærkt begrænsede repertoire­ muligheder. Neiiendam fortæller.: »Dristede Folketeatrets Leder sig til at sætte Betegnelsen KOMEDIE under et Stykkes Titel på Plakaten, rykkede Det Kongelige Teatrets Chef, Kammerharre Fallesen straks pligt­ skyldigst frem og min­ dede Direktøren om, at Scenen på Nørregade kun havde ret til at op­ føre OPERETTER, FARCER, LYSTSPIL og FOLKEKOMEDIER - de andre Skuespilarter var alene forbeholdt Komediehuset på Kon­ gens Nytorv, som fra-

125-års-jubilæet: at det må gå det gode teater godt i mindst de næste 125 år. Men jeg har også et øn­ ske, der handler om de 125 år. Et ønske om en viden. Jeg har en teori om at Folketeatret er verdens ældste teater, forstået på den måde, at det er det eneste teater i ver­ den, der i den samme bygning uden at lukke een eneste sæson har været i fuld aktivitet i 125 år. Naturligvis er der ældre teatre: vores eget Kon­ gelige, Theatre Fran­ çais, Berlins og Wiens statsteatre - men deres bygninger er ikke så gamle. De har været brændt og bombet. Brudt ned og bygget op igen. Jeg har læst om og spurgt mig for, men endnu ikke fået anvist et eksempel på et sæson for sæson aldrig stand­ sende teater i 125 år. Er der nogen der kan besvare spørgsmålet? Der ligger måske et i Prag eller Peking? Men tænk hvis Folketeatret virkelig ER verdens ældste teater. På det seneste har det i hvert fald bevist, at det er et af de yngste teater­ foretagender. Under Preben Harris’ initiativrige ledelse er tre teaterrum blevet til. Ny skud på den gamle stamme: SNORELOF­ TET - PRØVESALEN - og sidst men ikke mindst det spændende

Folketeatret, ja, efter hvad Arkitek ten har sagt så biir her en ganske storartet Pragt: joniske Lamper og dori ske Søjler og tænk! Ligefra første til sidste Bænk

liam Faber slutte den 24. sæson: »... Tømmer- og Mur­ svende komme frem og rive ned på vort gamle Hjem og alt biir så grundigt omkalfatret, så knap man kan kende

rektør den gang og kun­ ne fejre teatrets første store jubilæum: 25 år. Som optakt til den op- pudsning af teatret som skulle være med til at festliggøre 25-års- jubilæet lod Robert Watt en epilog af Wil­

HIPPODROMEN. Der er fornyelser at glæde sig over i 1982. Det var der også i 1882. Min morfar - Robert Watt - var teatrets di-