HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

4

Forsvundne Gadenavne.

igen i alle senere Andragender af denne Art. — Og saa tiltraadte Sagen sin Vandring gennem Administrationens Kontorer. Stadskonduktør Rawert oplyste paa Forespørgsel, at det var rigtigt nok, at en Del af Gaden, mellem Nørregade og Fiolstræde, i Talebrugen havde været kaldet Kristalgade, hvortil dog ingen Hjemmel eller grundet Anledning kendtes. Men forøvrigt var han ikke vel stemt overfor den ansøgte Forandring. Der findes flere Gader her i København, skriver han, hvis Navne vistnok heller ikke ere velklingende, saasom K a t t e ­ s u n d e t eller Dy b e n s g a d e , hvorved en Hollænder kunde forene Begrebet om en Tyvegade. »Desuden gives der vistnok mange saavel Stæders- som Folkenavne, der baade med og uden Oversættelse i fremmede Sprog klinge hel besynderlige, men blive derfor ikke opkaldte efter nye Navne«. Og endelig gør han opmærksom paa, at det ikke er nok til Navnets Forandring, at det nye Navn bliver malet paa Gadehjørnerne. Det bør ogsaa forandres i alle Skøder og Pantebreve, Brandpolicer osv., hvorved baade Vidtløftighed og Bekostning vilde for- aarsages. Han indstillede derfor, at Ansøgningen blev afslaaet, og Magistraten sluttede sig ganske hertil. Men i Regeringskontorerne opdagede man et svagt Punkt i Stadskonduktørens Motivering. Det var ikke helt rigtigt, naar han sagde, at der maatte rettes i alle Ejendomsdokumenter, hvis Gadens Navn blev forandret. I officielle Papirer, i Skøde- og Panteprotokoller og lignende Steder opførtes Ejendommene altid efter Kvar­ ter og Matrikelsnummer, og selv om Gadenavnet nævnedes ved Siden af, havde det kun underordnet Betydning. I sin Indstilling til Kongen lagde Kancelliet megen Vægt paa denne Opdagelse; og hvis det ikke var lidt uærbø­ digt, kunde man næsten fristes til at tro, at Glæden over den ha r tilskyndet det høje Kollegium til at tage