HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

96

Sjæleboderne og Lønporten'.

Mullies Have laa umiddelbart norden for Albert van Gochs Grund, paa hvilken hans Enke byggede Sjæle­ boderne. 4) Det lille Byens Stræde er altsaa det nu forsvundne Store Brøndstræde, ikke som O. Nielsen antager, Lande­ mærkets Forlængelse, Slippen. Derefter omtales Lønporten ikke førend i Chri­ stian IV.s Fæstningsregnskaber. En af de Bastioner, som Kongen lod bygge, fik Navn efter Porten. Tæt syd for denne Bastion blev der bygget en Kam eller en Dæm­ ning tværs over Graven, og Lønporten blev ombygget. Disse Arbejder udførtes i 1614—18 af Cornelius Corneliussen, Morten Sørensen Kjøge og Niels Jacobsen .2) Allerede i December 1611 synes Lønporten dog at have været under Ombygning, og i 1617 blev der arbejdet paa en Bro over Fæstningsgraven udenfor Lønporten. I 1663 siges Gæstegaarden at ligge bag Børnehuset ved Lønpo rten .3) Lønporten fmdes angivet paa et i Kgl. Bibliotek beroende Originalkort fra Christian IV.s Tid, antagelig fra Slutningen af 1620-Aarene, der er reproduceret af Fr. Schiøtt i A rchitekten4), men dette Kort er ikke saa nøjagtigt, at man derefter med Sikkerhed kunde maale sig til Portens Beliggenhed. Ved Udgravningen for Belysningsvæsenets nye Byg­ ning lykkedes det mig imidlertid i Bygningens nordøstlige Hjørne, tæt ved Gothersgade, at fmde Resterne af selve Lønporten og af de granitbeklædte Facader for Broens Landpille udenfor Porten og for Kammen over Fæst­ ningsgraven.

*) K. D. I, p. 266, p. 407—08. 2) Lassen: Actst. og Doc. til Kbh.s Befæstnings Historie p. 39 ffg. 3) K. D. V, p. 141. 4) Architekten VIII, p. 517.