HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

97

Sjæleboderne og Løn porten.

Af selve Porten fandtes Resten af Hvælvingens Side­ mure, og skjult under Opfyldningen for Christian IV.s Vejbane laa Resten af en ældre Portfaçade ind imod Byen. Det maa være denne Façade, som Christian IV lod ombygge, og den svarer vel altsaa til Porten i 1563. Murværket var af røde Sten i Renaissanceskifte, og man kunde maale Portaabningens Bredde, idet Portfalsen var bevaret; den var kun 2,25 m. Det er da let forstaae- ligt, at Kongen ikke godt kunde benytte den gamle smalle Port, naar han kørte ud til Rosenborg. Paa Indersiden var Portfacaden forsynet med Kalkpuds, og Portrummet havde været brolagt med smaa Sten. Port­ rummet var indvendig 4,5 m. bredt, saaledes at Port­ fløjene netop har kunnet slaas til Side; dets Længde fra Facaden mod Byen og indtil Bropillens Kant var 15,5 m. Den fundne Façade stammer i Følge sin Byg- ningsmaade i det tidligste fra Christian III.s Tid og er altsaa yngre end Københavns Belejring i 1536; der fandtes ikke i Fyldlagene under Brolægningen noget som helst Spor af, at der har været en ældre Port. Man kan da ikke søge den i Jordebogen af ca. 1377 omtalte Rø d é p o r t paa dette Sted. Den gamle Lønports Bestemmelse har sikkert været at give en bekvem Adgang til Borgernes Haver, der i det 16. Aarhundrede navnlig laa udenfor Stadsgraven mellem Nørre- og Østerport. Lønporten har tillige tjent som Genvej for Færdslen til og fra Markerne, saaledes som muligvis antydet ved en Vej paa en i øvrigt meget upaalidelig Rekonstruktion af Københavns Kort i Chri­ stian IV.s første Regeringsaar, der findes i Mullers Pinako­ tek 17. Bind, og som er gengivet i Rosenkjærs »Fra det underjordiske København«. I Krigstid har Porten maaske kunnet bruges som Udfaldsport, men da den var yngre end Københavns Belejring i 1536 og nedlagt inden den næste Belejring i 1658—59, har den aldrig fundet kri