HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

127

IX. Legemsstraffene og deres Fuldbyrdelse.

som dog ingen Støtte yder for denne Antagelse, der heller ikke har Rimeligheden for sig. Kagstrygningen kaldtes netop således, fordi den foretoges på den til Kaget eller Skampælen bundne Forbryder, medens der i Ordforbindelsen »stube af Byen« intet findes, som minder om Kaget, og Handlingen meget vel kan tænkes foretaget uden Hjælp af et Kag. Den nærmere Omtale i Regnskaberne tyder da også på alt andet end O. Nielsens Forståelse; der gores i den netop Forskel mellem, om Udledningen af Ryen linder Sted, efter at pågældende er stubet til Kaget, eller om Stribningen sker under selve Udledningen af Byen. I Reces 1537 § 16 bydes da også, at Stoddere og Tryglere, som ikke ville arbejde, skulle forvises af Byen og, hvis de påtræffes der igen, »stubes af Byen med Ris«. Bestemmelsen optoges i Reces 1555 § 62, dog at der for sidstnævnte Straf sættes »forvises af Byen med en tilborlig Straf«. Udpiskning af Byen findes da heller ikke i København i de her omhandlede Ar anvendt på Personer, som kun have gjort sig skyldig i Tiggeri. En nærmere Beskrivelse af Udpiskning af Byen i København er givet i den af O. Nielsen1) anførte Beretning fra 1629 om den franske Ge­ sandt le Hayes de Courmesvins Rejse og Ophold i Køben­ havn. Der omtales i denne tre tykke og livide Skøger, der var afklædte til Bæltestedet og bundne sammen, og som førtes gennem Byen af en Bøddel, der piskede dem med et Ris. De tre Kvinder er sikkert dem, som om­ tales i den nedenfor meddelte Regnskabspost af 1629 25. Juni. I øvrigt forekommer Udpiskning af Byen eller ved Byens Porte eller Udfølgning med Ris kun i nogle enkelte Tilfælde som Straf for Hæleri, Usædelighed og for at indfinde sig påny i Byen efter tidligere at være blevet udvist.

x) a. St. 3, 268.