HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

129

IX. Legemsstraffene og deres Fuldbyrdelse.

Portene og ved Indgangene til Torvene1). Halsjærnet skulde nemlig i Henhold til Københavns Politivedtægt c. 1590 § 322) jfr. Underfogdens Bekendtgørelse af 1613 8 . O k tb r.3) og kgl. Missive til Politimesteren 1695 13. Av- gust4), anvendes på den, som gjorde sig skyldig i »For- prang« eller opkøbte Bøndernes Varer, inden disse kom på Torvene, for siden at udhøkre dem i Småpartier. Endvidere fastsætter Frdg. 1647 5. Maj §§4, 6 Halsjærns- straf for Forsømmelser med Hensyn til Gadernes Ren- holdelse og Ab. Brev 1642 17. Maj samme Straf for storre Borns Legen på Kirkegården ved Vor Frue Kirke i Køben­ havn. Matzen5) kender da også kun Gabestokken som Straf for Politiforseelser, og for sådanne er Straffen sikkert straks blevet eksekveret af Stadstjænerne uden foregående Varetægtsarrest, ligesom Bysvendene efter Frdg. 1627 27. Marts I § 28 og Beces 1643 1. 31 uden videre kunde sætte Folk i Gabestokken for offentlig Sværgen og Banden og lade dem løse sig med fire Skilling. I Byfogedregnskaberne forekommer kun tre Gange Udtrykket » G a b e s to k k e n « 6), medens ellers al Tid Be­ nævnelsen »Halsjærn« benyttes. Mærkelig nok ses Hals­ jærnet efter Regnskaberne slet ikke anvendt i de Til­ fælde, for hvilke de ovenanførte Bestemmelser foreskriver Halsjærnsstraf. Af hine Tilfælde forekommer i Regn­ skaberne kun Forprang, og denne Forseelse er da al Tid i Mindelighed blevet afgjort med Bøder. Derimod kom Halsjærnet efter Regnskaberne hyppig til Anvendelse for *) O. Nielsen: Københavns Historie 1, 128 jfr. Kinch: Ribe Bys Historie 1536— 1660 S. 574. 2) Københavns Diplomatarium 2, 440. 8) Københavns Diplomat. 1, 590. 4) a. St. 7, 456. 5) Dansk Retshistorie O. R. 3, 28. 6) Se ovfr. S. 123, nedenfor under 1648 10. April, 1656 28. Decbr.