HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

11

Forsvundne Gadenavne.

»Det er bekendt,« skriver Grundejerne i 1845, »at Staden har fire, som man kalder Hovedgader, nemlig Vimmelskaftet, Købmagergade, Østergade og Gotliersgade; saa er det og bekendt, at Ejendommene i de 4 Gader koster 2 å 3 Gange saa meget, som i de andre, og at en Butik paa Østergade koster en 900 Rdlr. om Aaret, naar den i de andre ikke koster mere end 1 a 200 Rdlr. paa lige lang Tid, hvorfor det var ønskeligt, at den halve Del af Staden bestod af Hovedgader«. I Henhold til disse Betragtninger foreslog de altsaa at oprette en ny »Hovedgade« med dyre Grunde ved at omdøbe den hele Strækning til Ny eller Lille Gothers- gade. Og de minder endnu en Gang Øvrigheden om, hvor samfundsgavnlig en saadan Reform vil være. »I det vi sluttelig ikke lader uanmærket, at det maa være en Glæde for Øvrigheden, at den halve Stad bestod af Hovedgader, imødeser vi gunstigst Resolution«. Da deres gode Hensigt alligevel ikke blev paaskønnet, kom de igen i 1848; men Modtagelsen blev den samme. Borgerrepræsentationen bemærkede, at Ansøgerne havde fremhævet, hvorledes en saadan Forandring af Navn vilde bidrage til at forhøje Værdien af deres Ejendomme. »Forsamlingen fandt imidlertid ikke heri ringeste Grund til at anbefale eller indvilge i det ansøgte«. Og Inden­ rigsministeriet, som paa den Tid havde Afgørelsen, føjede til, at »den Grund, som har medvirket til tidligere Navneforandringer af Gader, nemlig en anstødelig eller med Rette mindre vel anset Benævnelse, ikke her er til Stede«, og deres Andragende blev derfor atter afslaaet. Da det altsaa ikke gik paa den Maade, skilte Grund­ ejerne i Aabenraa sig ud fra deres Kolleger og forsøgte deres Lykke paa egen Haand. I 1857 kom de med et Andragende til Kommunalbestyrelsen, bygget over den samme naive Filosoli, som alle de tidligere: »At Gadens Beliggenhed har en væsentlig Indflydelse paa Lejeafgiften

Made with