HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

184

Tøjhuset i København.

Kanoner, som endnu er til. En anden, bedre bevaret af de til dette Fund hørende Kanoner ha r derimod Støbeaaret 1564, og i alt 4 af dem viser kendelig Sta­ den Liibecks Mærke. De har hørt til Bestykningen paa det store, lybske Admiralskib Engelen, som i Slaget ved Øland den 30. og 31. Maj 1564 havde bistaaet Otto Rud i hans Kamp mod det store, svenske Admi­ ralskib Mars eller Makeløs, og til hvilket han henførte de svenske Admiraler, der blev hans Fanger, og som der- paa ved Arkelimesterens Uforsigtighed kom i Brand og sprang i Luften med 200 Mand den 31. Maj 1565 paa det Sted, hvor Vraget fandtes. Sandsynligt har de 2 største og ældste Stykker, 2 40 Pds. Kartover, været med ved flere af de mindeværdigste Begivenheder i det 16. Aarhundredes Begyndelse, saaledes i Kampene 1510 mellem den danske Flaade under Jens Holgersen Ulfstand og Søren Norby og Lybeckerne, da Henrik Gøye blokeredes i Køben­ havn 1523, da Christian II 1532 førtes som Fange til København, og endelig ved flere Lejligheder under Gre­ vens Fejde. Ikke ringe vaabenliistorisk Interesse har derhos Kanonen fra 1564 ved sin ejendommelige Bag- ladeindretning. I Nærheden ses en ved sin overordentlige Længde meget iøjnefaldende Metalkanon. Det er den fra 01- denburg tilgaaede, næsten 12 Alen lange »Samson«, ogsaa stundom kaldt »Lange Maren«, der er støbt 1559. Den blev 1731 indstillet til at indsmeltes tilligemed en Del Kartover; men heldigvis fik Artilleriet snart en ny Chef, Oberst Reitzenstein, og han udvirkede, at den som et Mesterstykke blev skaanet, medens Kartoverne senere blev smeltede. Maaske hjalp det, at den baade før og senere brugtes som Justitsstykke, det vil sige, at den brugtes ved Afsoningen af den Straf, som kald­ tes at ride Kanonen, og som svarede til at ride Træ­ hesten. Ogsaa Kadetkompagniet havde da et lignende