HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

17

Forsvundne Gadenavne.

skønt Støtten der tilfæ ldigen har faaet sin Plads, ikke kan til­ egne sig mere end en partiel Stemme, der vel maa b live af ringe B etydenhed i Relation til den h ele Stat«. Og i det h ele b illiger han Tanken med Skamstøtten: »Hyppigen erfarer man, at Æ rem inder oprejses for at bevirke et Indtryk, den blotte h istorisk e B eskrivelse ikke formaar; conseqventer synes det, at Støtter, der skulle advare mod Udaad af det groveste Slags, ogsaa bør rejses, og følgelig, at de, som ere rejste, ikke bør nedrives. — Det turde derhos vel og komm e i Betragtning, at det for Staten er vigtigere at indvirke paa Sanseligheden [Sanserne] for at forebygge U lykker, end at der modsat skulde opstaa for Staten nogen stor Skade deraf, at et Æ rem inde for En eller anden savnedes«. Kongen forlangte derpaa Kancelliets Betænkning. Denne, der var gennemset og rettet af baade Ørsted og Stemann, gik ud paa, at Kollegiet ganske kunde tiltræde Kommunalbestyrelsens Indstilling, og derhos tilføjedes det nye Forslag, at N a v n e t p a a P l a d s e n f o r a n d r e d e s t i l G r a a b r ø d r e t o r v . Dette blev derpaa fastslaaet ved Reskript af 31. Juli 1841. Skamstøtten blev nedbrudt og foreløbig henlagt i Stadens Materialgaard. Herfra flyttedes den i 1858 til Nationalmuseet, der i 1903 lod den samle paany og opstille i Haveanlæget bag Prinsens P a læ .x) — Borgmester Scliæffers Profeti om, at T r o m p e t e r ­ g a n g e n vilde følge efter, hvis man begyndte at røre ved »Tugthusporten«, gik naturligvis tilsidst i Opfyldelse. Dog varede det vistnok noget længer, end Schæffer havde tænkt sig. Yi hører første Gang fra den i 1854. Grundejerne er misfornøjede, deres Lejligheder er ikke saa efterspurgte, som de kunde ønske, og nu kræver de altsaa en Navne­ forandring for derved at afhjælpe Gadens daarlige Ry.

' }

J) Berl. Tid 12. Maj 1903.

2